Et firma i Aarhus får sine designermøbler tilbage efter et indbrud, mens en 66-årig mand i Esbjerg er sigtet for hæleri, blot få timer efter møblerne blev købt brugt på nettet.
Hjem til Aarhus… De to designerstole fotograferet på Politigården i Esbjerg efter beslaglæggelsen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
En 66-årig mand fra Esbjerg troede, han havde gjort en god handel ved at købe to brugte designerstole til en favorabel pris på nettet.
Han nåede dog kun at nyde synet af de nye møbler i nogle få timer efter handlen, hvorefter Syd- og Sønderjyllands Politi på baggrund af efterforskning beslaglagde stolene og sigtede manden for hæleri.
En patrulje ringede således på døren lørdag og kunne meddele, at den 66-åriges nye stole var tyvekoster fra et indbrud dagen forinden i en virksomhed i Aarhus.
Vær skeptisk
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat hændelsen. Og forløbet får politiet til at opfordre borgerne til at være både grundige og skeptiske, når de køber brugt.
– Nettet et blevet den helt store handelsplatform for brugte genstande. Det udnytter kriminelle desværre også til at komme af med deres tyvekoster. Men ved at bruge en god portion sund fornuft og lidt skepsis kan man sagtens købe brugt og samtidig sikre sig mest muligt mod at købe hælervarer, fremhæver vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed.
Han kommer med seks gode råd til borgere, der handler brugt:
- Brug MobilePay, så kan sælger identificeres
- Kig efter NemID hos sælger, når du handler brugt på nettet, så ved salgsplatformen hvem sælger er.
- Spørg efter original kvittering, garantibevis eller anden dokumentation for ejerskabet. Og vær kritisk i forhold til, om dokumenterne virker ægte.
- Hent varen hjemme hos sælger, i stedet for fx at hente den på en parkeringsplads.
- Få altid sælgers navn og adresse. Det kan hjælpe dig, hvis uheldet er ude. Se desuden ID, gerne i form af kørekort eller pas, hvor der er foto.
- Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt varen er stjålet, så drop handlen og overvej at kontakte politiet på 1-1-4 med din mistanke.
– Bruger man disse seks punkter som en tjekliste, er risikoen for at købe hælervarer meget lille, pointerer Chr. Østergård.
Har man handlet i god tro?
Chr. Østergård understreger – uden at forholde sig til den konkrete sag – at det er vigtigt, at man tager risikoen for at købe mulige hælervarer meget alvorligt.
– Den gamle talemåde om, at hæleren ikke er bedre end stjæleren, gælder i høj grad. Man skal have gjort sit forarbejde grundigt og sikret sig bedst muligt, at man ikke har købt stjålne varer. I modsat fald kan der blive tale om, at man bliver straffet med bøde eller fængsel for hæleri. Og selvom man dokumentere, at man har handlet i god tro, blive de stjålne varer altid leveret tilbage til den rette ejer, pointerer vicepolitiinspektøren, der også peger på et andet aspekt ved handel med hælervarer: Køber man stjålne varer, bestiller man i realiteten endnu et indbrud.
– Nogle købere har måske den filosofi, at det, man ikke ved om sælger og varen, har man ikke ondt af. Men så længe, der er et stort marked for hælervarer, er der også risiko for indbrud. Og alene af den grund bør man være kritisk, når man køber brugt, fastslår Chr. Østergård.
Vigtigt at sikre dyre genstande
Vicepolitiinspektøren anbefaler desuden ejerne af blandt andet designermøbler, at de sikrer deres genstande, fx ved hjælp af synlig eller usynlig mærkning eller GPS. Det gør det nemmere at dokumentere, at der er tale om stjålne genstande, at opklare hændelserne og at finde frem til den rette ejer.
Læs mere på Stop-e-hæleri.dk