STOCKHOLMSYNDROMET SEJREDE I USA

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

I 1973 blev Stockholm ramt af et bankrøveri og en gidseltagning rettet mod Kreditbanken. I flere dage måtte de indespærrede bankkunder leve i skræk og rædsel, inden de blev befriet. Efterfølgende undersøgelser viste, at gidslerne havde undergået en psykisk forvandling under dramaet. Fra at have følt afsky og angst for bankrøverne ændrede fangerne holdning under det ufrivillige ophold i banken. De udviste nu solidaritet og underkastelse over for røverne for at fremkalde sympati og medlidenhed hos deres plageånder, en holdning, gidslerne bevarede under den efterfølgende retssag. Det psykiske forløb, hvor ofrene identificerer sig med deres kidnappere, blev døbt ’ Stockholmsyndromet’ og har senere kunnet konstateres ved andre gidseldramaer. Senest ved midtvejsvalget i USA, hvor i hvert fald halvdelen af ofrene for Præsident Bidens rædselsregimente alligevel valgte at omfavne det Demokratiske part, der er skyld i alle landets ulykker.

Siden januar 2020 har Biden og hans regering uden at ryste på hånden kastet USA ud i en afgrundsdyb krise. De har ødelagt selvforsyningen med energi, startet en forrygende inflation, der har slagtet økonomien for almindelige lønmodtagerfamilier, og tyranniseret befolkningen med brutale nedlukninger og restriktioner under Corona-epidemien. Kriminaliteten i storbyerne er i dag fuldstændig ude af kontrol ligesom den illegale indvandring. USA har under præsident Biden nedlagt sin landegrænse mod syd og er nu et åbent landskab. Det forekommer ufatteligt, at så mange vælgere, der dog kan huske de gode og trygge tider under den forrige borgerlige regering, alligevel vælger at solidarisere sig med deres bødler, der også i den kommende valgperiode kun har den samme smadre- menu at byde på.

Det værste eksempel udspillede sig i delstaten Pennsylvania, hvor den populære tv-læge dr. Mehmet Oz fra det Republikanske Parti var op imod Demokraten John Fetterman i kamp om en plads i Senatet. Fetterman har aldrig haft et rigtigt arbejde, men har næsten hele sit voksne liv haft forskellige mindre tillidsposter hos Demokraterne. For nylig fik Fetterman tilmed en hjerneblødning, der har skadet hans hukommelse og taleevne. Hans eneste tv-debat med Oz var en total katastrofe, idet han talte sort, skiftede standpunkter undervejs og ikke kunne huske noget som helst. Fetterman demonstrerede klart, at han er uegnet til det krævende job i Senatet, men vælgerne ville det anderledes og valgte ham ind alligevel. Politik i USA handler ikke mere om reformer og forbedringer i samfundet. Den moderne amerikaner stemmer ikke politisk, men efter sin oplevede identitet og følelsesmæssige tilhørsforhold. Når det politiske ringvrag, Fetterman, kan komme i Senatet, er det fordi et vælgerflertal har ’følt’, at en Demokratisk umulius er bedre end en Republikansk professionel uanset konsekvenserne. For at det ikke skal være løgn, stillede præsident Biden få dage før valget op i Pennsylvania, hvor han fortalte sine undrende tilhørere, at det snart er slut med kulproduktionen i delstaten, der er central for USA’s udvinding af kul. I stedet skal energiforsyningen bero på sol og vind. Det bliver dyrt for kulstaten Pennsylvania i form af tabte arbejdspladser og lønindkomster. Vælgerne var ligeglade og stemte ufortøvet på deres egen undergang.

Midtvejsvalget viste os, at den Demokratiske valgbevægelse nu er så godt organiseret, at den næppe mere kan besejres. Amerikanerne tropper ikke mere op ved valgstederne og afgiver deres stemme. Brevstemmer og stemmeafgivning pr. stedfortræder har taget over. Den Demokratiske valgbevægelse har nu organiseret en armé af ’valgkonsulenter’, der kanvasser sygehuse og plejehjem for at høste stemmer fra de mange bevægelseshæmmede vælgere, der nu kan stemme via de flinke unge mennesker, der hjælper dem med at udfylde og fremsende deres stemmesedler. I Pennsylvania var 30 procent af stemmerne afgivet inden valgdagen. Biden er fortjent den mest upopulære præsident i mands minde, men i dag er det andre ting, der tæller.

Ud over Stockholmsyndromet, der har fået amerikanerne til at elske deres plageånder, spiller det også en rolle, at USA er blevet endnu mere polariseret gennem de seneste to år. Millioner af borgerlige amerikanere flygter væk fra kriminaliteten, tårnhøje skatter og det politiske anarki i Californien, Illinois, Pennsylvania og New York og finder tilflugt i Florida og Texas, hvor der er ordnede forhold. Det betyder, at kyststaterne i øst og vest bliver stadigt mere anti-borgerlige og staterne i midten af USA bliver mere konservative. Demokraternes dominans over valghandlingen slog igennem ved præsidentvalget i 2019 og er blevet yderligere udbygget siden da, ikke mindst fordi næsten samtlige medier ukritisk står last og brast med Biden & Co. Denne udvikling vil fortsætte frem mod præsidentvalget i 2024. Og skulle den demente og inkompetente Joe Biden stille op igen, vil han have gode chancer for et genvalg. Det fremtidige USA kommer således til at vække mindelser om Dante Alighieris dramadigt om Helvede, hvor skriften over indgangsportalen lyder: ”I som her indtræde, lader alt håb fare!”.