Inger Støjberg har genfødt sig selv i en tidsalder, hvor det politiske tilhørsforhold i stigende grad defineres af følelser, ikke af fakta. Vælgerne er ikke bare vælgere, men tilhængere, og loyaliteten retter sig mod det politiske lederskab, ikke mod politiske eller demokratiske principper, skriver Birgitte Borup i Berlingske.
”Støjbergs retorik er ekvivalenten til Trumps slagkraftige og politisk provokerende ’Make America Great Again’, og Støjberg byder, akkurat som Trump, vælgerne indenfor i et fællesskab, der ikke stopper, når krydset er sat.
Hun er politiker, identitetsmarkør og kulturelt samlingspunkt i ét, og hun er hævet over den forventningsramme, andre politikere er underlagt. Vælgerne forventer ikke, at Inger Støjberg er perfekt. Kun, at hun er ægte. De forventer ikke en politik, der er gennemført i alle detaljer. Kun et tydeligt projekt.
Derude, hvor de er fanget mellem erindringen om de gode tider, der nu er forbi, og det eklatante fravær af håb om, at de gode tider kommer igen. Hun har fat i noget større end realpolitiske løfter. Hun personificerer drømmen om det tabte og vreden over, at det er væk for altid”.