Stor bevilling lokker internationalt anerkendt forsker tilbage til Danmark efter 27 år i udlandet

Professor Jesper Svejstrup forlod Danmark i 1993 for at lære af de bedste i verden inden for sit forskningsområde. Nu vender han med en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden tilbage til Danmark og et dansk forskningsmiljø i verdensklasse.

Danmark havde praktisk talt lige vundet EM i fodbold, da Jesper Svejstrup som ung forsker og sammen med sin hustru i 1993 satte sig på et fly på vej mod Stanford University i Californien og en stilling som postdoc hos professor Roger Kornberg, der senere blev tildelt Nobelprisen i Kemi.

Der er nu gået 27 år siden dengang, og mens Jesper Svejstrup var en ung forsker, der tog ud for at lære noget, vender han nu tilbage til Danmark som en internationalt anerkendt topforsker.

Et Novo Nordisk Foundation Laureate Research Grant på 50 mio. kr. og muligheden for at arbejde ud fra et forskningsmiljø i verdensklasse på Københavns Universitet gjorde det let at træffe beslutningen.

»Min hustru og jeg har længe haft tanker om at vende tilbage til Danmark og give noget tilbage til det land, som gav os vores opvækst, uddannelse og stipendier til at tage ud og lære. Derfor var det en fantastisk mulighed, som bød sig, og som vi kun kunne sige ja til, da det både gav mening forskningsmæssigt og familiemæssigt,« fortæller Jesper Svejstrup, der 1. september tiltrådte stillingen som professor og forskningsleder på Institut for Cellulær- og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.

De syvårige Laureate Research Grant-bevillinger gives til fremragende internationale forskere, som ønsker at etablere en forskergruppe i Danmark. Topforskernes ankomst skal styrke dansk forskning på både kort og langt sigt og bidrage til at gøre Danmark til et internationalt omdrejningspunkt for forskning inden for biomedicin og bioteknologi.

LÆS OGSÅ:  Sådan udvikler de 20 mest almindelige psykiatriske diagnoser sig

Siden 2012 har Novo Nordisk Fonden gennem programmet uddelt i alt 655 mio. kr. fordelt på 16 bevillinger.

Forsker i arvemassens genetiske apparat
Jesper Svejstrups forskning drejer sig om at kortlægge og forstå, hvordan DNA’et i vores gener bliver aflæst og omsat til RNA og derefter til proteiner. Når generne bliver aflæst af den molekylære maskine, der kaldes for RNA polymerase II (RNAPII), er det essentielt, at arvemassen forbliver stabil, for hvis den ikke er det, kan der gå hårknude i hele det genetiske apparat.

Jesper Svejstrups forskningsgruppe arbejder specifikt på at forstå forbindelsen mellem de proteinfaktorer, der regulerer RNAPII og aflæsningen af gener, og de proteiner, som holder arvemassen stabil under hele processen.

Når et gen skal oversættes, involverer det mange forskellige proteiner, der på forskellige tidspunkter og sammen med RNAPII arbejder på aflæsningen af arvemassen for at falde af igen lidt senere.

Jesper Svejstrup har været forskningsleder på mange projekter, der har identificeret disse proteiner og deres specifikke funktioner. Nogle regulerer blandt andet hastigheden på processen, mens andre hjælper til med at afslutte processen korrekt.

»Denne proces er essentiel for alt liv og er alene derfor interessant at forstå, fordi liv ikke kan eksistere, hvis der går kludder i dette aflæsningsapparat,« forklarer Jesper Svejstrup.

Kan give bedre indsigt i kræft og neurologiske sygdomme
Forståelse af den proces, der regulerer hele manifestationen af genomet, har dog større perspektiver end blot at være en forskningsmæssig interesse for molekylærbiologer.

LÆS OGSÅ:  Erhvervsministeren rejser til Israel for at øge samarbejdet inden for iværksætteri og life sci-ence

Når der går kludder i det genomiske maskineri, kan der opstå fejl, og fejl i arvemassen er ofte lig med udvikling af kræft. Det betyder også, at Jesper Svejstrups forskning de seneste 20 år har været støttet af den engelske pendant til Kræftens Bekæmpelse, Cancer Research UK.

Jesper Svejstrup forklarer, at fejl i maskineriet ikke bare er udgangspunktet for udvikling af kræft, men også mange neurologiske sygdomme, hvor hjernen eller nervesystemet ikke fungerer, som det skal.

»Vi har for eksempel selv arbejdet på at forstå, hvad der går galt i de her systemer, når personer udvikler den neurologiske sygdom Cockaynes syndrom,« siger Jesper Svejstrup.

Cockaynes syndrom er karakteriseret ved nedsat vækst, tidlig aldring, aftagende syn og hørelse, lysfølsomhed og tiltagende udviklingshæmning.

»Formålet med at blive klogere på baggrunden for disse sygdomme er selvfølgelig også, at vi en dag kan udvikle bedre behandlingsmuligheder til de patienter, der lider af dem,« forklarer han.

Skal arbejde samme med verdens førende forskere på Københavns Universitet
At Jesper Svejstrup flytter hele sin forskning til Danmark bunder i to ting, fortæller han.

For det første er det uhyggeligt dyrt at drive et stort forskningslaboratorium på 15 til 20 forskere, og i den sammenhæng er et Laureate Research Grant på 50 mio. kr. en kæmpe hjælp.

»Det kunne slet ikke lade sig gøre at lave forskning som vores og flytte laboratoriet fra Francis Crick Instituttet i London til Danmark uden bevillingen fra Novo Nordisk Fonden,« forklarer Jesper Svejstrup, der også har modtaget 15 mio. kr. fra Danmark Grundforskningsfond til at etablere og holde det omkostningstunge laboratorium på Københavns Universitet kørende.

LÆS OGSÅ:  Forskere kortlægger alle nulevende og udryddede pattedyrarter

For det andet er der sket meget i de danske forskningsmiljøer, siden Jesper Svejstrup forlod landet.

I 1993 skulle man til udlandet, hvis man inden for hans forskningsfelt var seriøs omkring at skabe reelle forskningsresultater, der kunne ændre på forståelsen af arvemassens uhyre komplekse mekanismer. Over det seneste årti har meget ændret sig, og Københavns Universitet har nu etableret sig som en global leder, som mange forskere fra udlandet er tiltrukket af.

»Inden for forskning i genomstabilitet forstår folk udmærket, hvorfor vi nu tager til Danmark og Københavns Universitet. Her findes nogle af verdens bedste forskere, og vi ville gerne både samarbejde med dem på daglig basis og være med til at bidrage til den danske forskning inden for området,« siger Jesper Svejstrup.

Om Laureate Research Grants

De syvårige Novo Nordisk Foundation Laureate Research Grants-bevillinger gives til fremragende internationale forskere, som ønsker at etablere en forskergruppe i Danmark.

Hver bevilling gives som en rammebevilling omfattende projektdrift, løn og forskningsapparatur på op til 50 mio. kr. over syv år.

Bevillingerne kan eventuelt forlænges i yderligere syv år efter fornyet ansøgning og evaluering i projektets sjette år.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)