Stor blogger-trend tager fart i Danmark

I løbet af de senere år har blogger-industrien blomstret, også i danmark. Man kan finde blogs om næsten alt, og emnerne er meget brede. Blogger-trenden kan forklares af forskellige årsager, måske kan bloggeriet forklares ved den nye trang til at skulle udkomme på de sociale medier dagligt.

Blogindlæg kan variere i alt fra form til indhold

I dag findes der blogindlæg om, stort set, alle emner, kan man tænke på et emne er der højst sandsynligt også skrevet et blogindlæg om det. Bloggere, der skriver om rejser og store oplevelser, bliver læst i samme antal som dagligdags-bloggere, der ynder at berette om deres dagligdag med familien og vennerne. At læse en bestemt blog, kan være et dagligt indblik i en fremmed persons dagligdag, med invitation fra hovedpersonen selv. Du kan eksempelvis på nogle blogs finde en oplevelsesoversigt og finde inspiration til, hvordan du kan få dit eget liv til at være lidt mere spændende. Du kan også på en blog blive henvist til denne test, hvis du eksempelvis søger gode råd til en ny seng. Bloggerne bliver altså også en form for reklame for forskellige ting – et helt nyt og super moderne fænomen.

Sådan startede blogger-trenden

Har man sagt blogs, har man også sagt sociale og digitale medier. De sociale medier har taget hele verden med storm og bliver brugt af flere millioner mennesker, som en måde at blive udgivet hver dag – kvit og frit. De digitale medier har gjort det muligt at blive udgivet blot ved hjælp af en facebook-bruger og et tastatur. Potentielt set kan flere tusinde mennesker læse et facebook-opslag, uden at opslaget er gået igennem korrektur eller anden form for kvalitetskontrol.

Trues nyhederne af blogger-trenden?

I og med at vi kan få flere og flere oplysninger og nyheder fra medierne og bloggere, bør vi som samfundsborgere være kritiske overfor kvaliteten af de tekster vi læser online. Læser vi et facebook-opslag, omhandlende en politisk konflikt eller situation, kan det meget vel være et opslag, farvet af personlig holdning og en trang til at ville overbevise andre om en bestemt holdning. De traditionelle nyhedsmedier bliver truet, og udfordret af de sociale mediers mulighed for hurtigt at nå flere tusinde læsere. I denne digitale revolution bliver flere aviser mere opmærksomme på deres digitale potentiale og omstiller til en online-avis.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)