Redningshelikopteren har netop fundet den 16 årige dreng som befandt sig på et ufremkommeligt vådområde. i Fosdal Plantage/Nørtorup Hede. Han er i live, men våd og kold og flyves væk fra området og derefter skal han til kontrol på sygehus. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) January 1, 2020
….
Oprindelig artikel:
Eftersøgning efter 16-årig dreng
Nordjyllands Politi leder her til aften, 1. januar 2020, intensivt efter en 16-årig dreng, der er forsvundet i et større skovstykke ved Hjortsdalsvej/Nørtorupvej, 9460 Brovst.
Drengen, der er handicappet, befandt sig sammen med en pædagog i skovstykket, da han forsvandt.
Skovstykket hedder Fosdal Plantage/Nørtorup Hede.
Den forsvundne 16-årige dreng beskrives som:
* 175 cm høj, slank, glat sort hår, krumrygget, iført mørk vinterjakke, blå cowboybukser. Han er dårligt gående.
Hvis man ser ham i området – enten gående på en vej eller andre steder – så tag straks kontakt til ham og ring til politiet på 114.
Politiet befinder sig i øjeblikket, 1. januar om sent om aftenen, i området med store styrker i forbindelse med den igangværende eftersøgning.