Stormøde for europæiske højrefløjspartier

Italiens indenrigsminister Matteo Salvini skal efter planen være vært for et stormøde, som skal holdes i Milano i denne uge, og som har til formål at samle Europas nationalkonservative partier og bevægelser inden valget til EU-Parlamentet. Stormødet bliver holdt under sloganet ”Mod Fornuftens Europa”.

Dansk Folkeparti bliver ifølge Børsen repræsenteret på stormødet af EU-parlamentsmedlem Anders Vistisen (DF), som er på talerlisten.

I dag sidder de EU-skeptiske højrefløjspartier i fire forskellige grupper i EU-Parlamentet. Matteo Salvini har arbejdet målrettet for at få samlet partierne, så de kan danne en fælles gruppe og stå stærkere op til valget til EU-Parlamentet.

De EU-kritiske højrefløjspartier står til at kunne sætte sig på en betragtelig del af pladserne i EU-Parlamentet ved valget i maj.

Det danske valg til EU-Parlamentet finder sted søndag 26. maj.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)