Diskussioner om storpolitiske konflikter skaber splid på danske arbejdspladser og udfordrer samarbejdet mellem kolleger. I dag tager folk deres politiske holdninger med på arbejde. For to eller tre generationer siden ville man sige, at det hørte til privatlivet, skriver Jyllands-Posten.
”Danske arbejdspladser udfordres af stridigheder og politisk uenighed mellem medarbejdere. Kontroversielle politiske emner som f.eks. Israel/Palæstina, Trump, Ukraine eller hvem man stemmer på giver anledning til diskussioner medarbejderne imellem. Problemerne opstår, når arbejdspladserne har stor diversitet i medarbejderstaben.
Hver femte ansat undgår at ytre sig politisk. En undersøgelse viser, at 4 ud af 10 har ét eller flere emner, de helst undgår at tale om. 22 pct. af de adspurgte fortæller, at de undgår at ytre politiske holdninger af frygt for irettesættelser fra chefer eller kolleger. 8 pct. af de adspurgte fortæller, at diskussionerne giver konflikter og påvirker arbejdet”.