Snart kan ’Arne’ komme på tidligere pension og dette vil trække flere tusinde danskere ud af arbejdsmarkedet før tid. Derfor mener regeringen, at vi skal have flere flygtninge og indvandrere i arbejde, idet bedre integration skal være med til at erstatte det dyk i beskæftigelsen, som tidligere pension til ’Arne’ vil udløse. Det skriver Berlingske.
”En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nu en skræmmende udvikling på dette punkt under coronakrisen. I analysen kan man se, at langtidsledigheden under coronakrisen allerede er steget med 8.000 personer.
Langtidsledigheden er i denne analyse defineret som personer, der har været ledige mere end 80 procent af året, og stigningen i lantidsledigheden har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere fra ikke-vestlige lande langt hårdest.
Den stigende langtidsledighed blandt ikke-vestlige indvandrere bør tages meget alvorligt, fordi langtidsledige ikke er så eftertragtede blandt arbejdsgiverne og kan med tiden blive skubbet længere ud på kanten af arbejdsmarkedet”.