Site icon 24NYT

Studerende vil forsyne landbefolkningen i Afrika med grøn strøm

Ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet tager i denne uge til internationalt klimatopmøde i København med deres bud på en solcelleløsning, der kan forsyne landområder i Afrika med strøm. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

En gruppe diplomingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har designet en særlig solcellepavillon, der kan give store dele af landbefolkningen i Afrika adgang til elektricitet. De præsenterer deres opfindelse for verden på klimatopmøde i København i denne uge.

Seks ingeniørstuderende på bare tredje semester har udviklet en færdig prototype på en fleksibel og modulerbar solcellepavillon, der kan give både skygge og strøm til landbefolkningen på det afrikanske kontinent.

“Som ingeniørstuderende har vi en opgave i at gå forrest med teknologi til bæredygtige løsninger og vise, at økonomisk vækst og verdensmål sagtens kan gå hånd i hånd – også i udviklingslandene. Det er grundtanken bag vores projekt, og vi er selvfølgelig enormt beærede over at få lov til at deltage i topmødet,” siger Mads Dalkjær Riis, diplomingeniørstuderende på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

P4G-topmødet (Partnership for Green Growth and the Global Goals 2030) finder sted forskellige steder i København fredag d. 19 og lørdag d. 20. oktober. De studerende fra Aarhus Universitet præsenterer solcelleprojektet i forbindelse med delkonferencen Young Academics på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Hollandsk virksomhed overvejer at sætte opfindelse i produktion

De studerende har indgået et samarbejde med en hollandsk virksomhed, der i den kommende tid vil se nærmere på mulighederne for at sætte pavillonen i produktion og distribuere den i Zambia, hvor under fem procent af den landlige befolkning har adgang til elektricitet.

Og netop dette forretningspartnerskab er en af årsagerne til, at universitetet har valgt at vise solcelleopfindelsen frem på topmødet.

“Vi sender vores studerende afsted, fordi de med deres opfindelse kan vise verden, at bæredygtige løsninger ikke nødvendigvis er baseret på banebrydende ny viden. Nogle gange kan man nå rigtig langt med at indgå partnerskaber og tilpasse eksisterende teknologi til specifikke sociale, økonomiske og kulturelle forhold,” siger Conni Simonsen, direktør på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Idéen til solcellepavillonen fik de studerende i forbindelse med et semesterprojekt på Ingeniørhøjskolen, hvor de arbejdede med et tema om decentral produktion af strøm.

“Vores grundidé har været at udvikle et off-grid solcellesystem til landsbyer i udviklingslande, som ikke har adgang til el. Det har været en udfordring at designe og konstruere systemet, så det opnår en maksimal effekt af solens energi samtidig med, at det passer til lokale forhold. Vi har også knoklet med at finde en løsning, der kan holde produktionsomkostningerne lave. Det er nok den vigtigste forudsætning for, at teknologien kan implementeres,” siger diplomingeniørstuderende Lasse Julian Aaen.

Simpelt som en samlesæt fra LEGO

Pavillonen består af tre solceller og en simpel shelter-konstruktion. Den er modulerbar og kan efter samme princip som et LEGO-samlesæt løbende kombineres med nye elementer, forklarer diplomingeniørstuderende Jens Christian Rørdam Stensbjerg:

“Man kan starte med en enkelt pavillon og efterhånden udvide til en hel markedsplads. Vi forestiller os, at pavillonerne bliver centrale arbejdsstationer i landsbyer for de små erhvervsdrivende. Nogle vil have behov for at male mel, andre pumpe vand, save, bore eller noget helt andet. I første omgang er vores håb, at solcellerne kan sætte gang i en positiv økonomisk udvikling og forbedre levevilkårene for landbefolkningen. På lidt længere sigt drømmer vi selvfølgelig om, at adgang til strøm fra vedvarende energikilder kan være skabe en grøn omstilling i samfundet.”

Solcellerne på pavillonen er vinklet, så de passer optimalt til lokale og årstidsbestemte indstrålingsforhold, og systemet er designet, så det fungerer uden konvertere. Det er med til at øge anlæggets energieffektivitet og reducere driftsomkostningerne på det. Samtidig har de studerende indbygget saltvandsbatterier under taget for at sikre en højere grad af stabilitet i forsyningen.

Exit mobile version