Site icon 24NYT

Succesfuld integration er fake news

Nytilkomne flygtninge i job er blevet beskrevet som en ”integrations-succes af dimensioner”, men nu viser tal, at flygtninges beskæftigelse er faldet gennem en periode på ti år.

Det er blevet kaldt en ”integrationssucces af dimensioner”, en ”helt vanvittig og voldsom udvikling” og en ”milliardgevinst”, af både den tidligere finansminister Kristian Jensen (V) og den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Men den succeshistorie gennemhulles nu af økonomisk vismand, prof. Torben Tranæs.

Beskæftigelsen for flygtninge efter tre år i Danmark er stadig lavere end i 2008. Vi lykkes i mindre grad med at få dem i beskæftigelse”, siger Torben Tranæs til Berlingske.

Det er særligt de syriske flygtninge, der er kommet hertil de senere år, har gjort opgaven sværere. I debatten har man nogle gange fået indtryk af, at de syriske flygtninge alle er arkitekter, men langt de fleste er funktionelle analfabeter, og det gør det jo sværere at få gruppen integreret på arbejdsmarkedet.

Ifølge Torben Tranæs skyldes den tilstand, vi ser i flygtninges beskæftigelse frem til i dag, at den seneste store flygtningegruppe på grund af manglende kvalifikationer er vanskelig at få i arbejde. Både uddannelses- og erfaringsmæssigt er de dårligt rustet til at klare sig på det danske arbejdsmarked.

Hertil kommer ifølge Tranæs, at mange utvivlsomt har været udsat for traumatiske oplevelser, der gør det vanskeligt for dem at tage et job i Danmark på den korte bane.

Derudover er der forhold som en mere traditionel arbejdsdeling mellem kønnene, der gør det sværere på den korte bane at få beskæftigelsen op”, siger Torben Tranæs.

Exit mobile version