SUNDHED: Hjertesyge rammes af aflysninger

Hundredvis af hjertepatienter får aflyst deres operationer eller må vente alt for længe på de nødvendige undersøgelser og behandlinger, fordi der mangler kapacitet på hjerteafdelingerne til at tage sig af et stigende antal hjertesyge danskere. Det skriver Berlingske.

Flere måneder i år er mere end hver 10. hjerteoperation blevet aflyst og udskudt på Rigshospitalets hjertecenter, og på landsplan er der store problemer med at overholde behandlingsgarantierne for såvel KAG-undersøgelser (røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer) som bypass- og hjerteklapoperationer.

Det fremgår af tal fra Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen, som udløser hård kritik fra Hjerteforeningen.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)