Den aldrende befolkning og det voldsomt stigende antal indvandrere sætter sygehusvæsenet under pres.
Fremover vil danskerne derfor opleve, at politikerne vil finde på kreative tiltag med henblik på at spare på danskernes sundhed.
For nylig har medierne kunne berette om, at politikerne ser et behov for at prioritere og rationere sygehusbehandlingerne. Der er nemlig ikke længere råd til, at alle danskere kan få de behandlinger, de har brug for.
I dag skriver Berlingske, at Løkke har afsat 5 mia. kr. til sin sundhedsreform. Man kan dog roligt gå ud fra, at politikerne på sigt vil spare et langt støre beløb ved at rykke behandlingerne ud fra hospitalerne til billigere rammer ude i kommunerne og i almen praksis hos de praktiserende læger. Løkke har allerede meddelt, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser.
Eftersom det danske sygehusvæsen ikke kan effektiviseres, forvent, at der kommer flere kreative tiltag med det formål at forringe danskernes sundhed. Det vil ikke ske på én gang, men gradvis – efter salamimetoden.
Som et af de rigeste samfund i verden har Danmark naturligvis råd til et sygehusvæsen i verdensklasse. Om ikke andet kunne de 36 mia. kr., som man årligt bruger på den kuldsejlede integration, allokeres til formålet.