To kvinder fortalte mandag til Jyllands-Posten, at de havde fået henvisninger fra egen læge til et kræftpakkeforløb på Ringsted Sygehus i Region Sjælland, men blev alligevel afvist.
Det er i et samråd kommet frem, at Region Sjælland i perioden 2013 til 2017 foretog mangelfulde kræftundersøgelser på 735 kvinder.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har oplyst, at der er 27 igangværende sager om klager vedrørende brystkræftbehandling på Ringsted Sygehus.
På samrådet fremgik det i øvrigt, at både sundhedsministeren og DF’s sundhedsordfører Liselott Blixt indtil nu har været i den tro, at patienter med en henvisning får kræftbehandling.
24NYT: Alene i 2019 har medierne gentagne gange berettet om de rystende forhold på kræftbehandlingsområdet.
I januar 2019 kom det således frem, at der er store forskelle på kvaliteten af kræftudredning blandt patienter, der ikke er henvist til en kræftpakke, alt efter hvor de bor i landet, viser ny rapport. Der er store geografiske forskelle på, om den praktiserende læge har mulighed for at henvise en patient til en undersøgelse for kræft, hvis patienten ikke passer ind i en kræftpakke. Omkring halvdelen af alle patienter, der senere viser sig at have kræft, bliver ikke henvist til kræftpakkerne, fordi de har symptomer, der er for vage eller uspecifikke til en henvisning.
I februar 2019 kunne Berlingske oplyse, at Ringsted Sygehus i årene 2013 til 2017 har udført stærkt mangelfulde undersøgelser i strid med de nationale retningslinjer af ca. 2.600 sjællandske kvinder med mistanke om brystkræft. Da sygehusets fejlagtige procedure endelig var opdaget og ændret, sendte sygehuset et brev til hundredvis af brystkræftmistænkte, som var ”faktuelt forkert og vildledende”. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed var teksten så misvisende, at den udgjorde ”en fare for patientsikkerheden”.
I marts 2019 kunne man i Børsen læse, at Region Sjælland efter at have undersøgt 9400 patientjournaler har fundet 211 kræftforløb, hvor der i perioden 2013-2017 har været en mangelfuld screening for brystkræft. I 12 af de 211 sager er de pågældende patienter afgået ved døden. Siden december 2018 er der modtaget 40 anmeldelser fra brystkræftramte kvinder til Patienterstatningen. Man er i gang med at undersøge, hvor mange af de 211 kræfttilfælde, der kunne være opdaget tidligere, hvis ikke screeningen havde været mangelfuld.
At Danmark er et dårligt land at dø i, fremgår af den nye årsrapport for 2018 fra Dansk Palliativ Database, som blev offentliggjort i juni 2019. Det fremgår også, at hver fjerde kræftpatient, der henvises til specialiseret lindrende indsats, må vente længere på at få hjælp end de 10 dage, der er målet. Samtidig fastslår rapporten, at mange kræftpatienter henvises meget sent i deres sygdomsforløb. Typisk lever de kun lidt mere end en måned med den specialiserede hjælp.
I september 2019 skrev Berlingske, at alt for mange brystkræftramte kvinder i hovedstadsområdet har måttet vente alt for længe på at få den nødvendige behandling, og at Region Hovedstaden har været alt for længe om at sætte gang i en indsats for at rette op på problemerne. Det har vist sig, at det kun er cirka en tredjedel af de brystkræftramte kvinder i regionen, som behandles rettidigt i forhold til de faglige retningslinjer i de såkaldte kræftpakker.