SUNDHED: Succes med en bagside

Danskernes chancer for at overleve en kræftsygdom bliver stadig bedre, skriver Berlingske.

Efter i årtier at have ligget i den tunge ende er kræftbehandlingen i Danmark rykket op i førerfeltet blandt de europæiske lande, således at femårsoverlevelsen for flere af de store kræftsygdomme nu generelt er over EU-gennemsnittet.

Det fremgår af en ny rapport fra Europa-Kommissionen, som sammenligner sundhedssystemerne og borgernes sundhedstilstand i EU.

24NYT: At chancerne for at overleve en kræftsygdom er øget, er en positiv nyhed – men den har en bagside.

Fremgangen i behandlingsresultaterne kommer, efter at der over en længere årrække er pumpet et større milliardbeløb ind i kræftområdet – et område, som har nydt stor politisk bevågenhed, og hvor der siden årtusindskiftet er sat fire kræfthandlingsplaner i søen.

De massive investeringer i kræftområdet er sket med udgangspunkt i såkaldt megafonprioritering: de, der råber højest, får mest. For i modsætning til de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, mangler vi en samlet, koordineret og uafhængig vurdering af nye behandlinger og ny medicin, der sker ét sted.

Megafonprioritering skævvrider til fordel for de stærke patientgrupper og de mest prestigefyldte og ofte højteknologiske behandlinger. Det bidrager til vilkårlighed og fremmer enkeltsager. Megafonprioritering giver magten til dem, der råber højest. Trods idealet om lige adgang til behandling sker der en skævvridning mellem de forskellige sygdomsgrupper og patienter.

Patientforeninger går typisk i strategiske alliancer med overlæger, der ønsker at styrke eget forskningsområde. Sammen med medicinalindustrien danner de en meget magtfuld triade, som kan sætte en dagsorden i medierne og gavne deres egen sag på bekostning af svage patientgrupper.

Ingen fører de medicinske eller psykiatriske patienters sag med samme professionelle styrke som kræftpatienternes, muskelsvindsramtes, hjerteforeningen eller andre indflydelsesrige patientforeninger.

Medierne presser politikere til at træffe ”populære” beslutninger for at få positiv medieomtale. Er en patienthistorie først bragt op i medierne, er det nærmest umuligt for politikerne at sige nej til behandling eller prioritering. Prioriterer en politiker hofteoperationer over hjerteoperationer, vil medierne straks finde frem til et barn med en hjertesygdom.

Danmark mangler fortsat et samlet, koordineret og uafhængigt grundlag for at vurdere, om omkostningerne ved nye behandlinger og ny medicin står i et rimeligt forhold til effekten, og om de står i et rimeligt forhold til, hvad vi kunne have fået for pengene andre steder i sundhedssektoren.