Sundhedsvæsenet har i dag svært ved at følge efterspørgslen på sundhedsydelser. Det skyldes både økonomi og den generelle mangel på læger, sygeplejersker og sosu-assistenter. Derfor bør man bruge nye teknologiske muligheder og løsninger til at lette presset på personalet og imødekomme patienters behov. Det skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen, og Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien, i Børsen.
En gennemtænkt teknologisk udvikling af sundhedsvæsenet kommer imidlertid ikke af sig selv.
Et innovationsparat sundhedsvæsen i verdensklasse kræver ny organisering, nye kompetencer, incitamenter der understøtter innovationsfremme og fremmer udbuddet af risikovillig kapital, investeringer i ny sundhedsteknologi, digitalisering samt kompetenceudvikling af sundhedsvæsenets personale.
Men først og fremmest kræver et sundhedsvæsen i verdensklasse en politisk prioriteret indsats og en national strategi, som systematisk understøtter udviklingen af et innovationsparat sundhedsvæsen.
24NYT: Lægemiddelindustrien og medicoindustrien har ligesom mange andre i Danmark en drøm: et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Inden for sundhedssektoren er der kæmpe muligheder for innovation og for at udvikle nye måder at gøre tingene på. Sundhedssektoren er imidlertid effektivt beskyttet mod konkurrence og innovation af særinteresser i regionerne, som sidder tungt på hele sektoren, og som kæmper med næb og kløer for at beholde deres privilegier.
Da regionerne har monopol på viden om, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, er der ingen, der kan modsige dem, når de påstår, at tingene ikke kan gøres anderledes, at ressourcerne ikke kan udnyttes bedre, og at ydelserne ikke kan innoveres, men at der tværtimod er brug for flere penge og ansatte.
Regionerne opfatter patienterne som deres. De vil for alt i verden forsøge at holde på dem. Af ideologiske årsager forsøger regionerne at forhindre en udvikling, hvor de får konkurrence. Det betyder, at det danske sygehusvæsen ikke kan effektiviseres.
Regionerne udnytter den manglende viden hos vælgere og politikere til at bilde danskerne ind, at det er bedst at opretholde sundhedsvæsenet i dets nuværende form, selv om det ikke er tilfældet. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det en katastrofe.
Det eneste regionerne kan acceptere, er små forbedringer af eksisterende ydelser inden for den eksisterende forretningsmodel, organisatoriske ramme og overordnede paradigme. Det som de ikke vil acceptere, er nye produktionsformer og organisatoriske rammer, som kan levere sundhedsydelser markant bedre og billigere.
Sundhedssektorens kulturelle forståelse er nemlig, at innovation ikke handler om at gøre tingene billigere, men dyrere. Regionerne har derfor meget lidt incitament til radikal innovation.
Eftersom regionerne er imod ny teknologi, ny viden og nye organisatoriske rammer, kan sundhedsvæsenet ikke realisere det store potentiale for at øge produktiviteten og styrke sundheden. Danske sundhedsydelser er derfor dømt til at blive stadig dyrere, men ikke bedre. Hvert år skal der sendes flere penge for at sundhedssektoren blot kan levere de samme skrabede sundhedsydelser.
Der går ikke en uge uden, at medierne beretter om de rystende forhold i det danske sundhedsvæsen. Det kan du læse om her.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)