SUNDHED: Sundhedsvæsenet er uhelbredeligt sygt

En af verdens største sundhedskoncerner opfordrer politikerne til at gøre det muligt for private at drive hele hospitaler. Vi kan gøre det billigere end det offentlige, lyder meldingen fra koncernen, der driver et stort antal hospitaler i udlandet. Men danske politikere er skeptiske. Det skriver Berlingske.

Analyser viser, at privathospitalerne i Danmark kan løse en række opgaver – eksempelvis scanninger og planlagte indgreb som øjenoperationer – betydeligt billigere end de offentlige sygehuse.

Der er endvidere store økonomiske gevinster at hente ved at sende syge danskere til undersøgelser og behandlinger på private sygehuse, når ventetiderne på offentlige sygehuse overskrider tidsfristerne i forhold til patientrettighederne.

En rapport fra den liberale tænketank CEPOS har således vist, at udbudstaksterne hos private aktører i gennemsnit er på 43 pct. af taksterne på de offentlige hospitaler, og at prisen på et indgreb dermed er betydeligt lavere, når det udføres i privat regi. På den måde har privathospitalerne ifølge CEPOS’ regnestykke sparet det offentlige for op til 1,5 milliarder kroner over de seneste ti år.

Ifølge formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, er ”den offentlige hospitalsdrift imidlertid fuldt på højde med – hvis ikke meget billigere – end hvad de private kan præstere. Man skal være meget varsom med at tro på luftkasteller om, at der er masser af penge at hente ved at benytte private aktører”.

DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt, er enig: ”Nogle steder kan det virkeligt gavne at få private ind, men vi skal samtidig passe på ikke at udsulte det offentlige sundhedsvæsen”.

Socialdemokratiet er klare modstandere af at benytte privathospitaler i større målestok: ”Vi mener ikke, at der er grund til at lade privathospitalerne fylde mere, end de allerede gør i dag, hvor de leverer mindre, afgrænsede ydelser. Vi skal ikke derhen, hvor private overtager og driver et helt offentligt sygehus”, siger ældreordfører Astrid Krag.

24NYT: Der er inden for sundhedssektoren kæmpe muligheder for effektivisering og innovation. Sundhedsvæsenet er imidlertid effektivt beskyttet mod effektivisering og innovation af særinteresser, som sidder tungt på hele sundhedssektoren, og som kæmper med næb og kløer for at beholde deres privilegier.

Danskerne er derfor dømt til at hænge på et skrabet offentligt sundhedsvæsen, og danske sundhedsydelser er dømt til at blive stadig dyrere, men ikke bedre.

Det er i dag din tegnebogs tykkelse, der bestemmer, om du kan blive behandlet på 1. klasse eller på ”monkey class”. Har du et fast vellønnet arbejde og private sundhedsforsikringer, har du råd til sundhed i luksusklasse. Ellers må du nøjes med skrabet, offentlig sundhed for de fattige.

OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.

Kommentarer