SUNDHED: Sundhedsvæsenet på voldsom rutschetur

Sundhedsvæsenet bør hasteindlægges, skriver Bent Winther i Berlingske. Alle, man taler med i det velvoksne danske sundhedsvæsen kan se, at der er noget galt: Syge mennesker får ikke den behandling, de skal have – de falder ned i sorte huller, eller bermudatrekanter, når de udskrives fra sygehuset. Hvis der er tre stole, hvor der står praktiserende læge, sygehus og kommune på, så lander mange patienter lige midt i mellem.

Det system, der skal være der til at efterbehandle, genoptræne, tilse, lindre, sørge for omsorg og om nødvendigt genindlægge, er langtfra godt nok.

For hver dag, der går, er der patienter, som ikke får den sammenhængende og gode indsats i sundhedsvæsenet, som de har behov for. Sker der ikke noget, vil vi se flere patienter, som bliver glemt i forløbet og ikke får den behandling, de har brug for.

Det store problem i sundhedsvæsenet er, at forløbene ikke hænger sammen. Der er alt for mange patienter, der bliver kastebolde mellem sektorer og specialer, og hvor man som patient får en opfattelse af, at man selv skal tage ansvar for sin egen behandling. Det skubber til uligheden i sundhedsvæsenet og betyder, at mange ikke får den behandling, de skal have.

24NYT: Regionsrådene påstår, at sundhedsvæsenet kører fremragende, der er så at sige ikke noget at komme efter. Hvis der endelig skulle være en enkelt kikser, har vi et vidunderligt system med lokalt folkevalgte politikere, som kan holdes ansvarlige ved næste valg. Men virkeligheden tegner et helt andet billede.

Regionerne har siden deres oprettelse i forbindelse med strukturreformen i 2007 udstillet deres egen inkompetence. Den manglende evne til at vælge et fælles system til de digitale patientjournaler og de enorme problemer med Sundhedsplatformen taler for sig selv. Samtidig kan de ikke ligefrem siges at have tilgodeset nærheden i sundhedsvæsenet, tværtimod har vilkårlighed og forvirring præget mange patienters møde med sundhedsvæsenet.

I marts 2019 har 4.300 læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale skrevet under på en protestskrivelse, der var henvendt til landets politikere. Den var et opråb om, at sundhedsvæsenet med de nuværende ressourcer ikke kan leve op til de krav, der stilles til eksempelvis ventetider og diagnosegarantier. ”Det offentlige sundhedssystem kollapser for øjnene af os og prominente medarbejdere inden for sundhedsvæsenet siger op i desperation”, stod det i skrivelsen.

”Borgerne skal ikke tro, at fortællingen om et sundhedsvæsen i verdensklasse er rigtig. For det er den altså ikke. Virkeligheden er ganske anderledes. Vi kan for eksempel ikke i det danske sundhedsvæsen sikre, at svage ældre medicinske patienter får spist, drukket og skiftet ble, når de er indlagt”, sagde læge Thomas Emil Christensen til Berlingske.

Alle de skandaløse historier, der kører i medierne om sundhedsvæsenet, viser, at Danmark har et problem, som det haster at løse. Det haster dog ikke for sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som siger: ”Vi kommer til at lave en reform, men det bliver ikke nu”.