En rapport fra London Economics viser, at den samfundsmæssige værdi af positionering og præcis tidsangivelse allerede er meget stor i Danmark. Rapporten anslår, at den samlede beregnede værdi af brugen af navigationssatellitter såsom GPS- og Galileosatellitter er ca. 14 mia. kr. årligt og forventes at stige til over 19 mia. kr. i 2030.
”Der ligger et kæmpe økonomisk potentiale i at udnytte de teknologiske muligheder, som udviklingen inden for navigationssatellitter byder os. Både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Derfor skal vi have rammerne på plads, så vi hjælper virksomhederne bedst muligt med at udvikle løsninger, som kommer os alle sammen til gode,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Værdistigningen skyldes blandt andet, at det europæiske satellitprogram Galileo, der er en pendant til det kendte GPS-system, vil være i fuld drift om blot nogle få år. Galileo forventes at tilbyde nøjagtigheder, der eksempelvis kan give landmænd bedre adgang til at benytte satellitdata i bedriften, eller bruges i udviklingen af førerløse køretøjer. Derfor ligger der en stor opgave i at være forberedt på de nye muligheder.
Danmark forbereder sig på mulighederne
Omtalte rapport fra London Economics viser, at ca. 23 % af Danmarks BNP stammer fra brancher, der bruger navigationssatellitter til en eller flere arbejdsgange.
I forlængelse af den udbredte brug af positionering i det danske samfund blev der i 2018 etableret en testplatform i Aarhus, kaldet TAPAS. TAPAS simulerer den høje nøjagtighed, som kan blive mulig i fremtiden. På testplatformen kan virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder derved teste forskellige nye produkter og systemer som baserer sig på adgang til superpræcis positionering.
Ligeledes er der nedsat et Galileo-udvalg, som skal sikre viden, dialog og erfaringsudveksling mellem myndigheder, virksomheder og forskere. Udvalget er ligeledes en stor fordel for at sikre dialogen mellem danske interessenter inden for positionering på alle niveauer.