Svensk militærrapport: Jihadister valfarter frem og tilbage over Øresundsbroen. Løkke afviser fortsat at indføre grænsekontrol.

En militærrapport advarer om, at der foregår et tæt samarbejde mellem ekstremistiske miljøer i Sverige og Danmark.

Svenske militær-forskere har analyseret det salafistiske og jihadistiske miljø i Sverige og advarer om, at Øresundsbroen benyttes flittigt af ekstremister på begge sider af sundet. Prædikanter fra ekstremistiske miljøer i Malmø kan frit passere ind i Danmark, der ikke har nogen grænsekontrol mod Sverige. Der er ifølge den svenske militærrapport et tæt samarbejde imellem jihadistiske miljøer i Malmø og København:

“Malmøs geografiske nærhed har medført, at byens salafister også deltager i Københavns mere radikale kredse. Omvendt kommer salafist-prædikanter fra Danmark til Sverige.”

En gave til kriminelle og jihadister

Danmarks åbne grænse til Sverige har længe været problematisk. Allerede tilbage i 2013 påpegede dansk politi, at den åbne øresundsforbindelse er en stor hjælp for kriminelle: “Øresundsbroen skaber et givtigt samarbejde mellem banderne i København og Malmø. Danske bandefolk kommer tit til byen, og der er ingen tvivl om, at der er meget tætte koblinger over sundet,” skrev fagbladet Dansk Politi allerede i 2013.

Grænsekontrol?

Den svenske regering har netop forlænget grænsekontrollen ved Øresundsbroen og færgerne ved Helsingør-Helsingborg. De svenske myndigheder vurderer, at det er for farligt at lade grænseovergangen imellem Danmark og Sverige være åben. Det skyldes, at risikoen for terror er for høj, fremgår det af den svenske regerings hjemmeside.

Den danske regering har indtil videre afvist, at der er behov for grænsekontrol imod Sverige og ved færgerne fra Norge.

LÆS OGSÅ:  Palæstinensiske terrorister til Biden: Tro ikke på den palæstinensiske ledelse

Fakta-tjek: Terrorister har ret i at “hellig krig er det “højeste i Islam”?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)