Svensk politi prioriterer særlig politiindsats mod organiseret kriminalitet
Det var handel med narkotika som lå bag skuddrabet på den 15-årige Jaffar i Malmø for et par dage siden, ifølge svensk politi.
– Vi mener, at den åbne narkohandel er baggrunden for, hvad vi ser af skudepisoder, sagde Stefan Sintéus fra svensk politi. Det skriver Berlingske Tidende.
Svensk politi vil nu give indsatsen mod narkotika særlig høj prioritet med en særlig politiindsats på nationalt plan, der får navnet »Operation Rimfrost«. Politiet vil få særlige beføjelser og ressourcer til at sætte ind mod den organiserede kriminalitet. Målet er især at få sat en dæmper for skudepisoder og eksplosioner i bandemiljøerne. Det skriver SVT Nyheter Skåne.
Sverige har længe været plaget af skyderier og sprængninger. Siden 2015 er 32 personer blevet dræbt i Malmø som konsekvens af bandevolden, ifølge en artikel i Sydsvenskan i september måned.