“Voldsfremmende islamistisk ekstremisme udgør i øjeblikket den største trussel mod Sverige” forlød det den 15. januar i en pressemeddelelse fra den svenske sikkerhedstjeneste (Säpo). “Terrortruslen er fortsat på et forhøjet niveau: 3 på en skala, der går til 5. Det indebærer, at en terrorhandling kan finde sted”, sagdeSäpos leder Klas Friberg.
Af Judith Bergman – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute
“For at imødegå terrortruslen vil sikkerhedstjenesten fremover arbejde endnu mere strategisk for at begrænse ekstremistmiljøernes fremvækst. Det kan dreje sig om at tage sig af [omhänderta] personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, eller i samarbejde med andre myndigheder arbejde hårdere for at sikre sig, at disse individer bliver retsforfulgt for andre forbrydelser – eller får beskåret deres muligheder.”
Mens Säpo forsikrer offentligheden om, at den vil gøre “endnu mere” for at begrænse fremvæksten af terrormiljøer i Sverige, forværrer den svenske regering problemet ved at byde hjemvendte IS-jihadister velkommen tilbage i landet. Cirka 300 personer forlod Sverige for at kæmpe for Islamisk Stat, og det vurderes, at omkring 150 svenske IS-krigere er vendt tilbage til Sverige. Omkring 50 af dem, der ikke vendte tilbage, blev dræbt.
Säpos leder havde i januar beskrevet [1] hjemvendte IS-krigere som “nedbrudte mennesker, der er blevet traumatiseret af deres oplevelser”, og han sagde, at det svenske samfund bør “spille en stor rolle i reintegreringen af dem”. [2]
Den svenske lovgivning giver ikke sikkerhedstjenesten lov til at tage alle nødvendige skridt over for hjemvendte IS-krigere, selv om en relativt ny lov, der vedrører problemet med terrorister i Sverige, blev vedtaget i 2016. Loven giver for eksempel ikke myndighederne lov til at beslaglægge eller gennemsøge hjemvendte IS-krigeres mobiltelefoner og computere, medmindre der er en konkret mistanke om en forbrydelse, fortæller Fredrik Hallström, der er souschef for Säpos enhed for “ideologisk motiverede aktører”. Hallström giver endvidere udtryk for, at myndighederne ikke ved, hvorvidt de hjemvendte krigere udgør en fare for svenske borgere: “Det er også svært at svare på, eftersom de vurderinger, vi foretager, kan ændres.”
Mange af IS-krigerne tog deres familier, heriblandt små børn, med sig, da de tilsluttede sig Islamisk Stat. En svensk-talende familie, der var rejst ned for at tilslutte sig Islamisk Stat, havde lavet en hjemmevideo om deres jihad-liv, og den er for nylig blevet vist i de svenske medier. I en scene ser man faderen, under moderens skydetræning, beredvilligt forklare børnene: “Nu ser vi på Mor, mens hun laver jihad”. Man ser i hjemmevideoen også konen skyde med sin pistol, mens hun triumferende udbryder: “Det var cool!” og “Allahu Akbar” (“Allah er den største”).
I en anden scene ser man faderen gøre sig klar til at gå ud og dræbe, mens han fortæller sin unge søn og sin lille pige om, hvordan han stjal en walkie-talkie fra en “vantro”, som han havde skudt gennem hovedet og dræbt. Den lille dreng forklarer faderen, hvordan man bedst bruger ammunitionen til hans stormgevær og beder om at komme med, men moderen siger til ham, at hans far stadig synes, at han er “for ung”. Fortælleren i filmen forklarer, at mange børn fra sådanne IS-familier er vendt tilbage til Sverige med deres familier og går i svenske børnehaver og skoler. Familien i filmen er een af dem. Sveriges lokale myndigheder ved dog ikke, hvor mange børn, der er vendt tilbage. Ifølge en meningsmåling, som den svenske fjernsynskanal SVT har foretaget i Sveriges kommuner, kender svenske kommuner kun til 16 voksne og 10 børn ud af 150 hjemvendte.
Allerede i juni 2017 fortalte den daværende leder af Säpo Anders Thornberg de svenske medier, at landet oplevede en “historisk” udfordring ved at skulle håndtere tusindvis af “radikale islamister i Sverige”. (Så sent som i 2010 var derifølge Säpo 200 jihadister i Sverige.) Thornberg nævnte også, at hans organisation modtog omkring 6.000 efterretninger om måneden om terrorisme og ekstremisme, sammenlignet med et gennemsnit på 2.000 om måneden i 2012.
I mellemtiden føler svenskerne sig ikke overraskende stadigt mere utrygge i deres eget land. Fire ud af ti kvinder er bange for at gå frit på gaden ifølge en rapport om en ny National Tryghedsundersøgelse udgivet af Sveriges Kriminalitetsforebyggende Råd (Brottsförebyggande Rådet, Brå).
“Næsten en fjerdedel af befolkningen vælger en anden rute eller et andet transportmiddel som følge af frygt for kriminalitet, og en femtedel undgår at være aktive på internettet på grund af bekymring for trusler og chikane”, skriver Brå.
“Blandt kvinder i alderen 20-24 år erklærer 42%, at de ofte vælger en anden rute eller et andet transportmiddel, fordi de føler sig utrygge og urolige over at være udsatte for kriminalitet. Den tilsvarende andel blandt mænd i den samme aldersgruppe er 16%… Graden af aktivitet på nettet kan også påvirkes af bekymring for at blive udsat for kriminalitet. Omkring hver femte person, uanset køn, erklærer, at vedkommende i løbet af det forgangne år ofte har afholdt sig fra at lægge noget ud på nettet på grund af bekymring for at blive udsat for trusler eller chikane”.
“Sociale medier er i stigende grad et vigtigt forum for offentlig debat. Hvis en femtedel af befolkningen føler, at de ikke tør udtrykke sig på nettet på grund af frygt for at blive udsat for kriminalitet, så kan det blive et demokratisk problem”, siger Maria Söderström fra Brå.
Frygt for trusler og chikane er ikke det eneste, der får svenskere til at ville undgå at udtrykke sig på internettet. Mange, der har ytret “forkerte” meninger på internettet, er af de svenske myndigheder blevet sigtet for “hetz mod en etnisk gruppe” – hvilket er en strafbar forseelse inden for svensk lovgivning. Det “demokratiske problem”, som Söderström beskriver, er derfor dobbelt: frygt for trusler og chikane fra andre, og frygt for retsforfølgelse fra statens side.
Den hovedansvarlige organisation bag disse anklager, i det mindste siden 2017, menes at være “Näthatsgranskaren” (“Nethads-undersøgeren”). Den private organisation blev grundlagt i januar 2017 af den tidligere politibetjent Tomas Åberg, der tilsyneladende over for myndighederne påtog sig at identificere og indrapportere personer, som han og hans organisation afgør begår tankeforbrydelser og “tilskynder til had” mod udlændinge. Åberg pralede for nylig med, at han havde indgivet 1.218 anmeldelser til politiet alene for årene 2017-2018, og at der ud af 214 sigtelser var kommet 144 domsfældelser. “Mange flere venter på sigtelser”, skrev han på Twitter.
‘Information Society Group’, der er en organisation under Europarådet, inviterede i november Åberg til at komme og være hovedtaler ved deres regionale konference i Zagreb: “Håndtering af hadefuld tale i medierne: tilsynsmyndigheders og retsvæsenets rolle”. Konferencen undersøgte, “hvordan hadefulde udtalelser regelsættes i Europarådets medlemsstater, med særligt henblik på den særlige rolle, som nationale tilsynsmyndigheders, retsvæseners og mediers egne kontrolorganer spiller.” Europarådet betragter måske Åbergs vellykkede bestræbelser på at anmelde svenske landsmænd til politiet for angivelige tankeforbrydelser som et eksempel til efterfølgelse for andre europæiske lande?
De svenske skatteydere bidrog med 1,5 millioner svenske kr. (1,06 mio. kr.) til Åbergs bestræbelser i 2017 og 2018. Størstedelen af beløbet gik ifølge det svenske nyhedsmedie Fria Tider tilsyneladende til at betale Åbergs løn.
I november førte Åbergs bestræbelser til domfældelsen af en 70-årig kvinde for at have skrevet følgende opslag, der var en kommentar til en artikel om en muslimsk mands vold mod en kvinde, i facebookgruppen ‘Stå upp för Sverige’: “Er vi ikke i Sverige, eller har vi forvandlet landet til et forbandet muslimsk uhyre?” Kvinden blev herefter indkaldt til forhør på en politistation – af det selvsamme svenske politi, der ikke har ressourcer nok til at efterforske voldtægtssager. Hun forklarede her:
“Jeg har været provokeret af forskellige overskrifter og af “Kalla fakta” [Et journalistisk undersøgende fjernsynsprogram] om, at de har brændt og mishandlet deres koner. Jeg spekulerer på, om det vil blive sådan i Sverige også, og det gør mig oprørt… Jeg er imod, at de er slemme mod kvinder. Vi har så mange muslimer, der kommer. Jeg må have ment, at de mishandler kvinder.”
At en ældre kvinde er bekymret over kvinders fysiske sikkerhed i Sverige, hvis regering erklærer sig selv som værende “feministisk”, er tilsyneladende uacceptabelt for de svenske myndigheder. Mens hjemvendte IS-krigere, der kan have voldtaget, plyndret, tortureret og myrdet af hjertens lyst, bydes velkommen tilbage i Sverige og kan genoptage deres tidligere liv – eller planlægge terror mod svenskere – må ældre svenske kvinder ikke sige et ord om deres frygt for sådanne mænd, endsige deres ideologi. Chefanklager Lars Göransson fra anklagemyndigheden i Gävle valgte at retsforfølge en 70-årig for “hetz mod en etnisk gruppe”. Kvinden blev i november fundet skyldig og idømt en bøde på 4.800 svenske kr. (3.400 kr.).
Et andet resultat af Åbergs bestræbelser var en domfældelse i januar af en 78-årig kvinde, der var anklaget for på Facebook blandt andet at have skrevet, at muslimer er “beskæggede” og “spøgelser”. Kvinden var blevet oprørt, da hun læste om indvandrere, der begår alvorlige forbrydelser mod ældre og slipper afsted med en lav, eller ingen, straf. Efter Åberg havde anmeldt kvinden, der tilsyneladende er fattig og har et dårligt helbred som følge af et slagtilfælde og en lungesygdom, valgte anklageren af sigte pensionisten for seks opslag, som hun havde lagt på Facebook. Blandt opslagene var dette: “Ja, alle muslimer skal udvises af landet, vi vil ikke have dem her. En masse beskæggede mænd, der skræmmer børnene.”
Pensionisten forklarede under forhøret:
“Jeg var vred, da jeg læste om, hvordan det fungerede med indvandrere, og hvordan de undgår straf for alt, hvad de gør. De bliver frifundet, selv om de stjæler og gør andre ting. Det er uretfærdigt, at dem, der begår grove forbrydelser, kan gå fri. Folk slår ældre ned og tager pengene fra dem.”
Pensionisten sagde, at hun ikke ville have skrevet det, som hun gjorde, hvis hun havde vidst, at det var ulovligt. Hun handlede øjensynlig ud fra en illusion om, at hun stadig levede i et demokrati. Hun fik i januar en bøde på 4.000 svenske kroner (2.800 kr.). Hun lever af en månedlig pension på blot 7.000 svenske kroner (4.900 kr.).
Dommeren Jon Jonasson skrev i sin domsafsigelse: “Selv en indirekte henvisning til øgenavne eller andre krænkende benævnelser af racer eller indvandrere generelt er omfattet af loven om hetz mod en folkegruppe og er strafbart”.
De svenske myndigheder kan tydeligvis ikke, eller vil ikke, retsforfølge eller dømme de jihadister, som de så generøst byder velkommen til landet; men de har ingen skrupler over at sigte og retsforfølge harmløse ældre pensionister. Man kunne tilføje, at en kultur, der respekterer hjemvendte IS-krigeres menneskerettigheder mere end rettighederne for ældre kvinder, der er bange for dem, er en fortabt kultur.
Judith Bergman er klummeskribent, jurist og politisk analytiker. Hun er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.