Trods behov for tusinder af flere betjente i Sverige, går udviklingen den forkerte vej.
Tilbage i marts udtalte Sveriges regering, at der var behov for yderligere 10.000 flere betjente. Forøgelsen på de mange betjente skal ske løbende frem mod 2024.
Det betyder i runde tal, at den svenske stat skal uddanne og ansætte lige så mange betjente på fem år, som der findes i hele Danmark. En enorm politisk og logistisk opgave.
Men noget tyder på, at den socialdemokratiske regering ikke formår at holde deres løfte.
For mange siger op
En del af den svenske regerings plan er, at der allerede i 2020 skal være 1500 flere betjente mere, end der var i 2015.
Men virkeligheden er, at langt flere betjente siger deres job op, end man kan nå at uddanne og ansætte.
I slutningen af 2019 er der således 470 færre betjente i Sverige, end der var i 2015. Det fortæller Sveriges Radio.
Farlig udvikling
Situationen i Sverige er inde i en farlig udvikling.
“Der er lovløshed i dele af Stockholm-regionen nu. Situationen er alvorlig. Der er nogle områder, hvor vi ser ud til at miste kontrollen. Politiet kan aldrig acceptere, at kriminelle personer overtager kontrollen i nogle boligområder, men det er faktisk sådan, det er i nogle området i Stockholm,” fortalte politiinspektør Lars Alvarsjø fra politiet i Stockholm allerede tilbage i 2016.
Overså faresignalerne
Den svenske regering er bekymret over, at stadig flere områder simpelthen adskiller sig fra resten af samfundet samt, at politiet ikke har ressourcer nok.
“Jeg vil ikke pege fingre, men jeg tror, at både tidligere socialdemokratiske og borgerlige regeringer er ansvarlige for at lade dette gå så langt”, sagde Sveriges indenrigsminister Mikael Damberg til Sveriges Radio tilbage i januar, ifølge Fria Tider.
“Man så ikke risikoen for den stigende håbløshed og adskillelse i samfundet. Politiet havde heller ikke de nødvendige værktøjer og muskler til at slå tilbage”, fortalte han dengang.
Vælgerne er pessimistiske
I november lovede statsminister Stefan Löfven, at regeringen vil vende udviklingen i kriminalitet indenfor seks måneder.
Dette er der dog kun 8 procent af de svenske vælgere, der tror på vil ske.
Chef for Sifo, Toivo Sjörén, der har gennemført rundspørgen, mener ifølge Expressen, at vælgernes lave tillid til regeringens evne til sikre lov og orden er alvorlig.
International hjælp?
De seneste tal fra det svenske politi tyder på, at det også fremadrettet kommer til at mangle ressourcer til at stoppe udviklingen i det førhen så trygge og velordnede land.
Hvis ikke Sverige selv formår at sikre basale menneskerettigheder såsom personlig sikkerhed og den private ejendomsret, kan en af løsningerne være, at det internationale samfund – ligsom i mange andre kriseramte områder i verden – må træde til.
Fremtiden vil vise, hvilken vej det bærer for svenskerne.