Sveriges Storebrorstat anbefaler indgreb i ytringsfriheden – nu også internationalt – En ny tendens i Europa?


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

Tænk hvis Beredskabsstyrelsen herhjemme anbefalede indgreb mod ytringsfriheden på sociale medier og foreslog tiltag til politisk genopdragelse af samfundskritiske elementer i vælgerbefolkningen? Tænk, hvis en myndighed under den danske stat lagde op til forfølgelse af statens kritikere – også i udlandet?

Som det alternative medie 24NYT afslører,  er det netop, hvad svenske statsmyndigheder gør i en rapport udgivet i oktober 2018 af ”Myndigheden for Samfundsbeskyttelse og Beredskab”, som sorterer under den svenske stats indenrigsministerium og justitsdepartement. Rapporten hedder ”Smearing Sweden – International Influence Campaigns in the 2018 Swedish Election” og den konkluderer, at det svenske valg i 2018 ikke blev udsat for direkte påvirkningsforsøg fra udlandet, men rapporten ligestiller simpelthen kritisk medieomtale i udlandet af den svenske stats udlændingepolitik med ”smudskampagne” og statsfjendtlig virksomhed. På dette grundlag anbefaler rapporten så en række politiske indgreb i ytrings-og meningsfriheden. Indgreb i ytringsfriheden, som nu altså også skal ramme den svenske stats kritikere i udlandet – herunder også i Danmark. Rapporten bygger på svenske myndigheders nidkære overvågning af kritiske indslag om Sveriges mislykkede multikulturelle samfundseksperiment, bragt i 2018 på alternative-og sociale medier i bl.a. England, Polen og Danmark og på det russiske medie Russia Today.

”Mens de ofte er tilslørede og bedrageriske, så er disse fjendtlige påvirkningskampagner ikke ulovlige, ligesom de heller ikke nødvendigvis involverer brugen af direkte misinformation, idet de ofte blot præsenterer virkelige kendsgerninger på tendentiøse måder”, indrømmer ganske vist rapportens forfattere, men de konkluderer alligevel: ”Det vil kræve nye tilgange til offentlig diplomati, mobilisering af civilsamfundet og digital borgerskabs uddannelse at tackle disse udfordringer”. Dernæst anbefaler rapporten følgende politiske tiltag:

  1. Sociale medier og hjemmesider, der – også i udlandet -forholder sig kritisk til den svenske stats udlændingepolitik, skal effektivt fratages mulighed for at tjene penge på reklamer. Rapporten anbefaler således indgreb, der skal afskære statskritiske medier fra økonomisk støtte (”demonetise disinformation sites”) og disse indgreb rettes ikke kun mod misinformation og falske nyheder i egentlig forstand, men også mod, hvad rapporten løst definerer som ”stærkt tendentiøst og sensationspræget indhold” (”websites that consistently circulates disinformation, highly biased and sensationalised content in order to help advertisers and companies make better decisions about where they want their advertising to appear”).
  2. Logistisk og økonomisk støtte til statsloyale NGO’er, der skal føre modkampagner til forsvar særlig for den svenske udlændingepolitik imod udenlandske kritikere. Grænsen mellem stat og civilsamfund ophæves således ganske i rapportens anbefalinger af statsstøtte til ”en ny generation af koordinerede civilsamfundsgrupper, som har evnerne til at overvåge kampagner, forudsige og afsløre dem på strategiske måder og nedbryde (disrupt) dem om nødvendigt og lancere modkampagner”.
  3. Den svenske stat skal koordinere et samarbejde mellem staten, mainstreammedier og sociale medier på internettet, som f.eks. Facebook og Twitter, for at imødegå indvandringskritiske synspunkter i Sverige og i udlandet. Rapporten anerkender, at Facebook og Twitter allerede har ”fokuseret deres algoritmer mod ’kvalitet’ og ’autoritet’” –som det hedder, hvilket vil sige at it-giganterne har censureret indhold væk, som er kritisk overfor islam, indvandring og EU, men forfatterne konkluderer også, at der ”… stadig er lang vej at gå for at opnå fremskridt” på dette område.
  4. Rapporten anbefaler direkte en ”… digital medborgerskabs-uddannelse i den svenske læreplan og for den voksne befolkning” – som skal sørge for politisk opdragelse af samfunds-og statskritiske elementer i skolerne og i den svenske vælgerbefolkning
  5. ”… mainstreammedierne i Sverige skal udvikle en bedre forståelse for, hvordan de kan levere præcis information til fremmedgjorte individer online. Dette kan opnås ved at stille akademiske eksperter og civilsamfundsorganisationer til rådighed med flere ressourcer til at foretage researchprojekter, der analyserer kognitive og narrative mønstre i stærkt fanatiske ekko kamre” – står der på side 37 i rapporten, der også anbefaler yderligere tiltag overfor ”publikum og samfund, som er mere modtagelige overfor stærkt tendentiøse og sensationaliserede medier, såsom alder, uddannelse og geografisk sted (for eksempel dem, der bor i etnisk homogene eller heterogene områder)”.

Den centralt styrede korporationsstat i Sverige ønsker altså udemokratiske indgreb i ytringsfriheden – også internationalt. Spørgsmålet er så, om det blot afspejler den svenske storebrorstats sædvanlige illiberalisme eller om autoritære anbefalinger fra Sveriges samfundsbeskyttelsesmyndighed virkelig viser os en skræmmende og ny tendens i Europa for tiden? En tendens til mere og mere illiberale og autoritære metoder i takt med sammenbruddet af den multikulturelle samfundsutopi. En tendens, som også kan iagttages i tilsvarende statsindgreb overfor ytringsfriheden i f.eks. England og Frankrig? Et lille tilløb til denne tendens så vi måske også her i statsminister Løkke Rasmussens bortforklaring af kritisk debat om hans tilslutning til Marrakech-aftalen, som om debatten og kritikken blot skulle være resultatet af statsfjendtlig virksomhed og ”nogen”, der styrede den danske debat med mystiske it- robotter? Eller vi så det fornylig i det statsstøttede medie Altingets tilsvarende ligestilling af demokratisk debat om FN-migrationspagt med, hvad Altinget fremstillede som statsfjendtlige bestræbelser fra ” islammodstandere, nynazister og højreradikale”? 

Rapporten fra Sveriges ”Myndighed for Samfundsbeskyttelse og Beredskab” er på mange måder skræmmende. Dens ligestilling af demokratisk debat og samfundskritik med statsfjendtlig virksomhed er totalitær. Dens anbefaling af grænseoverskridende indgreb overalt i Europa mod ytringsfriheden på sociale- og alternative medier er autoritær. Og dens utilslørede forsøg på at kriminalisere synspunkter og ytringer, der ”… skaber ballade i hjertelandet af Europas liberale, socialdemokratiske konsensus” – viser os en autoritær statstradition, som vi godt ved stikker dybt i Sverige, men som vi i Danmark må værge os imod.

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN OG BLIV ABONNENT

Vælg beløb