Man har senest kunnet iagttage SVM-regeringens autoritære tendenser i den endnu ikke helt juridisk udfoldede plan om at indskrænke ytringsfriheden, så afbrænding af ’hellige skrifter’ forbydes – også når dette utvetydigt er ment som politiske manifestationer, skriver Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske.
”Argumentet har været, at Rasmus Paludans handlinger udgør en trussel mod Danmarks ’sikkerhed’. Men det er jo åbenlyst ikke demonstranterne, der truer statens sikkerhed, men dem, der angriber danskere. Det at begrænse ytringsfriheden med henvisning til statens sikkerhed en type argumentation, der oftest bruges i regimer, vi nødigt vil sammenligne os med.
Logikken fra mange i regeringens bagland er ellers meget lig sådannes. For eksempel at bogafbrændinger ikke tjener noget ’formål’. Men hele pointen med ytringsfrihed er jo, at den (ligesom andre friheder) ikke først og sidst har værdi i form af den konkrete handlings hensigter eller konsekvenser, men som en essentiel del af selve dét at være et frit samfund – herunder at være ét, hvor det er muligt at udfordre andres holdninger. Skal den konkrete handlings hensigt eller direkte konsekvens først godkendes politisk for at være lovlig, er den i sagens natur ingen frihed”.