Sydeuropa i stærk kritik af EU’s asylpolitik

Lukkede veje, larm fra helikoptere og masser af politi på gaden. Málaga var i weekenden nærmest under belejring, da der var øget sikkerhed i forbindelse med topmødet om indvandring i Middelhavsområdet, skriver Spanien i Dag.

”Her mødtes Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, med sine kolleger fra Italien, Cypern, Malta og Grækenland på det store hotel nær havnen AC Málaga Palacio for at behandle spørgsmål som bekæmpelse af menneskehandlere, samarbejde med oprindelseslande og transit af indvandrere.

Med dette møde ønsker de fem ministre at styrke deres fælles front med henblik på forhandlingerne om EU’s fremtidige europæiske pagt om migration og asyl.

Budskabet i en fælles erklæring fra mødet var, at EU ikke kan tillade sig at overlade problemerne med den tiltagende illegale indvandring til de lande, der tilfældigvis grænser op til ikke-EU-lande. Der skal tages fælles ansvar”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)