Hvordan kunne det ske? Det er spørgsmålet, som står tilbage i skandalen om politiets brug af fejlbehæftede teledata i straffesager, skriver Berlingske.
Vi er et af verdens rigeste samfund, og vi bryster os af at være verdensmestre til digitalisering. Alligevel har dansk politi i årevis samlet på data fra mobiltelefoner med en skødesløshed, som ikke er en retsstat værdig.
Rigspolitiets øverste ledelse blev allerede i november 2018 gjort opmærksom på, at der kunne være noget galt med oplysningerne, men vi skal helt frem til marts i år, før Justitsministeriet, justitsministeren, folketinget og advokater orienteres første gang.
Ifølge to whistleblowere bad chefen for Rigspolitiets Telecenter sine ansatte om at lyve for Justitsministeriet.
Den manglende vilje til at sikre kvalitet og åbent fortælle om fejl tyder på en syg kultur, hvor man hellere vil forsvare bureaukratiets interesser end borgernes retssikkerhed.
”Jeg vil godt allerede nu slå fast, at jeg ikke vil fyre nogen”, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).
På et pressemøde spurgte en journalist, hvorfor ministeren, der selv har kaldt sagen en skandale, så tidligt fredede sine embedsmænd. ”Det er dybest set, fordi jeg har tillid til det arbejde, de laver, og det arbejde, der er blevet lavet. At der er begået fejl, og at der er ting, der skal rettes op på. Men også at man selv kommer med fejlen, og at der bliver arbejdet med den”, sagde ministeren.
24NYT: Vi har i de senere år oplevet mange skandalesager i det offentlige, som burde have fået personalemæssige og/eller strafferetlige konsekvenser, men som er endt med en løftet pegefinger. Typisk flyttes inkompetente topembedsmænd, som må gå af som følge af skandalesager, til et nyt velbetalt lederjob i centraladministrationen. De bliver ikke stillet til ansvar. Teledata-skandalen vil heller ikke få konsekvenser for de implicerede – de bliver fredet. At stille dem til ansvar ville være en meget farlig præcedens og et skråplan set med politikernes og embedsmændenes briller.