SYGT! 60-årig indvandrer havde forsøgt at voldtage familiemedlem

En 60-årig mand blev torsdag den 20. juni 2024 ved retten i Odense dømt til udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år.

Den nu 60-årige mand blev i 2015 tilkendt dansk statsborgerskab. I ansøgningen havde manden på tro og love skrevet under på, at han ikke havde begået kriminelle forhold i Danmark eller i udlandet, herunder forhold, som han endnu ikke var sigtet, tiltalt eller dømt for.

 

Det viste sig dog ikke at være sandt, idet han umiddelbart før tildeling af statsborgerskab havde overtrådt straffeloven – blandt andet ved overgreb og forsøg på voldtægt af et familiemedlem, hvilket han i 2017 blev idømt 3 års fængsel for.

Da manden i 2017 var dansk statsborger var der ikke på daværende tidspunkt grundlag for at udvise pågældende under sagen.

 

Efter domfældelsen i 2017 blev manden imidlertid efterfølgende frataget sit danske statsborgerskab i 2022 i byretten, da retten således fandt, at manden tilbage i 2015 havde givet urigtige oplysninger i forbindelse med sin ansøgning om statsborgerskab. I efteråret 2023 stadfæstede Vestre Landsret, at der skulle ske frakendelse af mandens danske statsborgerskab.

 

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi anlagde herefter en særskilt sag om udvisning af manden ved retten i Odense.

 

Det er den sag som retten i Odense i dag har givet anklagemyndigheden medhold i.

 

”Jeg er godt tilfreds med dommen, da det er en situation, vi ikke har set før. Dels er jeg tilfreds med, at retten fulgte anklagemyndighedens påstand om, at der i denne særlige situation skulle være mulighed for, at føre en særskilt sag om udvisning. Men naturligvis også for at retten var enig i påstanden om, der skulle ske udvisning”, siger specialanklager ved Fyns Politi Daniel Dokkedahl.

LÆS OGSÅ:  Tre udlændinge idømt udvisning

 

Den 60-årige har anket dommen til landsretten.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)