Syrisk mand idømt 60 dages fængsel samt udvisning i seks år

Fængsel og udvisning for indsmugling af hash

En syrisk mand er blevet idømt 60 dages fængsel samt udvisning i seks år for indsmugling af hash ved Frøslev Grænseovergang. Han erkendte sig skyldig.

En 32-årig mand, syrisk statsborger, er ved Retten i Sønderborg blevet idømt 60 dages fængsel samt udvisning i seks år for indsmugling af hash ved Frøslev Grænseovergang.

Den 32-årige mand blev anholdt den 2. februar af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi, efter at toldere fra Toldstyrelsen havde fundet godt et kilo hash i mandens kuffert.

Manden har været varetægtsfængslet, mens sagen har været efterforsket, og er fortsat fængslet.

Den 32-årige har erkendt sig skyldig.

Dommen blev afsagt onsdag.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)