Tag den nu med ro! Theresa May er stadigvæk på banen – I øvrigt er Corbyn ivrig terrorsympatisør

Af klummeskribent Sven Hakon Rossel – Professor og forfatter. 

Store dele af verdenspressen har efter det netop overståede parlamentsvalg haft travlt med at erklære den engelske premierminister Theresa May for politisk død. De samme medier har til gengæld udråbt hendes modstander, den 68-årige Labourpolitiker Jeremy Corbyn, til valgets sejrherre efter en – dette må indrømmes – dygtigt ført valgkamp fra hans side, mens May har begået en række taktiske fejl. Også Corbyn selv erklærede sig som valgets sejrherre på trods af, at Mays konservative parti, Torypartiet, stadigvæk er landets største, også pga. en sensationel fremgang i Skotland – hvilket vi ikke har hørt og læst meget om. Med støtte fra det nordirske, protestantiske pro-Brexit Democratic Ulster Party vil hun have et absolut flertal i Underhuset.

Sven Hakon Rossel er professor i nyere skandinavisk litteratur og forfatter til mere end 50 bøger. S. H. Rossel er fast klummeskribent på 24NYT og skriver om udenrigspolitik, kulturpolitik, EU og det monstrum, der hedder “political correctness”.

På grund af fremgangen i Skotland er al tale om skotsk uafhængighed fra England og dermed forbliven i EU i øvrigt forstummet – og dette er naturligvis en udvikling, der kun bør glæde alle fornuftige mennesker, der har været skeptiske over for tanken om en usikker fremtid for et underskudsplaget Skotland i Jean-Claude Junckers og Angela Merkels diktatoriske regi, efter at olieeventyret i Nordsøen er ved at være slut.

Men man lytter langt hellere til gammelmarxisten, den glødende anti-monarkist og NATO-modstander Jeremy Corbyn, der højlydt efter Mays ”crushing defeat”, knusende nederlag, kræver regeringsmagten dog netop uden at have et flertal – han vil mangle ca. 50 pladser i Underhuset. Men nu har Corbyns demokratiforståelse godt nok altid været forvrænget dvs. – venstrevredet.

Hans demokratiske forbillede er nemlig Hugo Chavez’ korrupte og bankerotte Venezuela. Denne groteske påstand – ja, man tror det er løgn – kan faktisk dokumenteres!

Mens Corbyn af en ungdommelig – dels uvidende, dels hysterisk – fanskare, ikke mindst gennem en voldsom kampagne via de sociale medier og løftet om at afskaffe de høje studiegebyrer ved universiteter, fejres som den nye Messias, er det helt gået i glemmebogen, at samme Corbyn ud over at dyrke Chavez som en helgen sympatiserer med de muslimske terrororganisationer Hamas i Gaza og Hizbollah i Syrien. Han har endog bekræftet sit venskab så sent som i maj måned! I forlængelse heraf kan man også se de anti-israelske tendenser, der findes i Labourpartiet, og som undertiden slår ud i ren anti-semitisme. Af denne grund har ingen jødisk organisation bidraget økonomisk til Labourpartiet siden Corbyn i 2015 blev valgt til partiets leder.

Bemærkelsesværdigt er det også, at den tidligere London-borgmester Ken Livingstone – Labourpolitiker og marxist ligesom Corbyn – pga. en udtalelse om, at Hitler understøttede Zionismen og andre hårrejsende anti-semitiske kommentarer – ikke blev smidt ud af Labourpartiet, men dette forår blot blev suspenderet for et enkelt år! Hvorfor har Corbyn ikke reageret? Han har aldrig udtalt sig pro-israelsk, hvilket ikke lover godt for britisk udenrigspolitik, om han nogensinde skulle blive den næste premierminister.

Glemt er endvidere Corbyns forhånelse af de britiske soldater, der sejrrigt kæmpede i Falklandskrigen i 1982 mod de argentinske diktatorer. En krig, som han tillod sig at betegne som et ”Tory-plot”, dvs. en sammensværgelse, der var planlagt af det konservative parti under premierminister Margaret Thatchers ledelse.

Mange af disse holdninger og udtalelser blev overset eller bevidst ignoreret under valgkampen, ikke mindst i den udenlandske presse, der heller ikke ofrede mange ord på Corbyns ønske om at nedlægge det britiske atomforsvar, et ønske, der svarer til salig Mogens Glistrups forslag om at installere en direkte hotline til Kreml med en telefonsvarer, der kun havde ét budskab: ”Vi overgiver os.”

Men hvad der dog blev draget frem i lyset af avisen Daily Mail, var og er Corbyns positive holdning over for den irske republikanske terrororganisation IRA og denne organisations engagement i den nordirske borgerkrig fra 1968-98 – med typisk britisk understatement kaldt ”The Troubles” – som kostede 3.600 menneskeliv. Nogle uger efter at IRA i 1984 havde placeret bomber i dét hotel i Brighton, hvor det konservative parti afholdt sin konference med det formål at myrde Margaret Thatcher, afviste Corbyn at beskrive IRA som terrorister. Dette falder godt i tråd med hans nuværende skyggeindenrigsminister, Diane Abbotts utrolige udtalelse – ligeledes i 1984 – at “ethvert nederlag for Storbritannien er en sejr for alle os andre”. I 1986 deltog Corbyn desuden i en protest foran Old Bailey mod retsagen mod én af terroristerne fra Brighton, Patrick Magee, og i 1993 iagttog han ét minuts tavshed under et IRA-møde i London, hvor man mindedes otte irske terrorister, der var blevet dræbt under deres angreb på britiske stillinger i County Armagh. Velbekomme.

Samme Diane Abbott vil sammen med en vis John McDonnell, der – om dette er muligt – befinder sig endnu længere ude på venstrefløjen end Corbyn, være en del af en kommende Labour-regering. Lad os derfor for Storbritanniens og Europas skyld bede til, at Theresa May vil overleve sit nederlag.

Denne klummeskriver forudså ganske vist i en tidligere klumme lidt uforsigtig, at May ville vinde en stor sejr ved dette valg. Dette skete ikke. Men mon ikke – for at bruge et Mark Twain-citat – rygterne om hendes død er stærkt overdrevne?

Ganske vist overspillede hun i valgkampen Brexit-tematikken og kom desuden til at foreslå mindre støtte til velhavende pensionister og en afskaffelse af gratis skolebespisning – dette kom til at koste mange stemmer. Men hun har som en konsekvens af nederlaget handlet hurtigt og bestemt ved at fyre sine nærmeste rådgivere Nick Timothy og Fiona Hill, der har taget ansvaret for den mislykkede valgkamp. Og for at komme en magtkamp i sit eget parti i forkøbet har hun beholdt de fem vigtigste ministre i sin regering. Hermed er hun, i modsætning til hvad rygterne siger, godt rustet til at tage kampen op, når de vanskelige Brexit-forhandlingerne i Bruxelles snart går i gang.

Corbyn som premierminister ville være en katastrofe.

Er du enig? Du er velkommen til at kommentere klummen i kommentarfeltet herunder.

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb