Klumme: Tak for sidst, Danske Bank

Af klummeskribent André Rossmann – cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

I de gode gamle dage var det politisk opportunt at følge EU’s opfordringer til at boykotte Israelsk erhvervsliv. Men under Trump blæser der andre vinde. Det har bl.a. Danske Bank mærket på sin krop.

Danmark i spidsen for EU’s antisemitiske kampagne

I 2014 besluttede EU-landene at fordømme Israels bosættelser i de omstridte områder, som Israel erobrede efter seksdageskrigen i 1967, og opfordrede både borgere og virksomheder til ikke at handle med israelske selskaber, som direkte arbejder i de såkaldte ”besatte områder”. ”Vi anbefaler danske erhvervsvirksomheder at undlade at understøtte bosættelsespolitikken – også af hensyn til deres omdømme”, sagde en dansk diplomat. 

André Rossmann er fast klummeskribent på 24NYT. Han er cand. ling. merc. og selvstændig konsulent.

Udenrigsministeriets anbefaling har bl.a. ramt Israels finans, import, investeringer, servicekontrakter og turisme.

En af de – efter min mening – mest rabiate danske jødehadere, Zenia Stampe fra Radikale Venstre, har på Facebook aktivt opfordret til boykot af israelske varer, og flere kommuner har fulgt opfordringen i deres indkøbspolitik. I stormagasinet Magasin har personalet fået besked om, at der var ”kommet et påbud fra Udenrigsministeriet om, at alle israelske produkter skulle fjernes”. Det har bl.a. ramt flere kunder til det israelske produkt Ahava.

På Danske Banks direktionsgang har topledelsen hurtigt konkluderet, at det var nu, at det var politisk opportunt at sætte Israels største bank Hapoalim på listen over firmaer, som man af etiske grunde ikke vil investere i, idet Hapoalim var involveret i israelske projekter på Vestbredden.

Også Nordea har taget skridt i samme retning og krævet redegørelser fra israelske banker om involvering i de besatte områder.

Dernæst trådte det danske fødevareministeriums bekendtgørelse, som sikrer, at alle dyr bedøves før slagtning, i kraft. Det er i direkte modstrid med ”jødisk lov” om rituelle slagtninger.

Danmark blev pludselig et særdeles varmt debatemne i Israel. I løbet af kort tid var der dukket flere sager op, hvor Danmark blev fremhævet som foregangsland i en decideret europæisk kampagne mod jøder og Israel, og hvor der blev trukket linjer til historiske forfølgelser af jøder i Europa.

”Jeg synes, at det mest uhyggelige ved det, det skammeligste ved det, er at have mennesker på europæisk jord, der taler om at boykotte jøder. Jeg synes, at det er en skændsel, men det er noget, som vi nu igen er oppe imod. Tidligere har antisemitter boykottet jødiske forretninger, og i dag opfordrer de til en boykot af den jødiske stat. Og kun den jødiske stat. Det er derfor vigtigt, at dem, der boykotter, udstilles for, hvad de er. De er klassiske antisemitter i moderne klæder”, lod det fra premierministeren i Jerusalem i en tale til The Conference of Presidents of Major American Jewish Organizations.

Danske Banks hykleri kender ingen grænser

I dag kan politik og investeringer ikke skilles ad.  På så betændt et område, som Israel og Palæstina, kan man derfor ikke tage et skridt, uden at der er nogen af parterne, der føler sig krænket og trådt på. Det var derfor en velovervejet beslutning, da Danske Bank i 2014 valgte at hoppe på den anti-israelske vogn.

På direktionsgangen mente man, at bankens politiske valg var omkostningsfrit.

Forleden har danske medier berettet, at Danske Bank er kommet i politisk modvind i USA, fordi to israelske selskaber er blevet placeret i den gruppe af investeringer, som banken ikke vil investere i af etiske årsager. Danske Bank er nu selv kommet på den sorte liste i flere amerikanske delstater. På typisk dansk manér spiller bankens pressechef Kenni Leth dum og påstår, at ”det er en misforståelse, at Danske Bank boykotter Israel”.

Danske Bank ønsker med Kenni Leths ord kun at investere i firmaer, som ikke er ”etisk betænkelige”, og som lever op til internationale standarder og normer. Når Danske Bank har blacklistet israelske banker, så sker det derfor udelukkende ud fra en række ansvarlige og etiske investeringsprincipper.

Man ved ikke, om man skal grine eller græde, når Danske Bank sætter sig selv på den høje moralske hest.

Den selvsamme bank, som angiveligt sætter etikken i højsædet, har igennem flere år været benyttet til hvidvask af næsten 18 mia. kr., som stammede fra russiske kriminelle. Milliarderne, der strømmede gennem Dansk Bank, er kommet fra regeringseliten i Aserbajdsjan og er endt hos europæiske politikere og journalister, der har talt landets sag. Ifølge Berlingske var der tale om 16.000 transaktioner af samlet 18 mia. kr. til og fra konti i Danske Banks estiske afdeling. Også i 2017 var Danske Bank centrum i en anden sag om hvidvask af milliarder det østeuropæiske land Moldova.

Det er påfaldende, at mens Danske Bank har blacklistet selskaber i et anstændigt demokratisk retssamfund som Israel, har offentligheden aldrig hørt om bankens kampagner rettet mod islamofascistiske lande som Saudi Arabien, Qatar eller Iran, det rødfascistiske Kina eller det kommunist-fascistiske Rusland.

Antisemitismen er på fremmarch i Europa, ikke mindst på grund af muslimsk indvandring.

Israels ret til at eksistere anfægtes igen og igen og fortidens forfølgelse af den enkelte jøde er i EU blevet erstattet med en politisk forfølgelse af den jødiske stat. Men i Trumps USA blæser der andre, pro-israelske vinde. Derfor kan det forventes, at Israels venner vil gøre flere og flere institutionelle investorer i USA opmærksom på, at Danske Banks investeringspolitik diskriminerer Israel.

Det er tak for sidst til Danske Bank.

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb