Statistik er et minefelt, hvor man altid kan finde eller udarbejde de statistikker, der passer til ens politiske dagsorden eller budskab. Alle der har arbejdet med data ved, at der er mange muligheder for talmanipulation. Der kan fifles med data. Uønskede data kan udelades. Data kan opfindes efter forgodtbefindende. Der kan manipuleres med den statistiske metode. Resultater, der ikke rigtig passer, kan droppes. Alt dette er fristende for den regering, politiker elle interessegruppe, som ønsker at retfærdiggøre en bestemt politik. Lad os se på to eksempler på talmanipulation fra hhv. 2017 og 2018.
I 2017 blev der givet opholdstilladelse til 2.700 ikke-vestlige, fortrinsvis muslimske, indvandrere. Regeringen og medierne har med glæde fremhævet, at 2.700 er et meget lavt tal, mens de belejligt har ”glemt” at nævne, at dette tal erfaringsmæssigt bliver mangedoblet over tid, for mønstret i Danmark er, at de, der får opholdstilladelse, efterfølgende søger familiesammenføring. Det var tilfældet med de 6.000 tyrkiske gæstearbejdere, som kom til Danmark i 1970’erne. Pr. 1. jan. 2017 var der mindst 62.000 personer i Danmark med tyrkisk baggrund.
Under afslutningsdebatten i Folketinget den 30. maj 2018 sagde Lars Løkke, at under Thorning lempede Socialdemokratiet udlændingepolitikken 45 gange. Løkke brugte tallet som argument for, at det er svært at stole på, at en ny socialdemokratisk regering ikke vil gennemføre yderligere udlændingelempelser, så snart den sidder med magten. Løkke ”glemte” dog at nævne, at Venstre stemte for 13, Konservative 10 og Liberal Alliance 32 af de 45 udlændingelempelser, som Thorning havde gennemført.
Som nævnt før kan der også manipuleres med den statistiske metode. Forleden kunne medierne således berette, at det går fremad med de ikke-vestlige indvandreres erhvervsfrekvens. Ifølge en analyse fra Dansk Industri (DI) var 64 pct. af de 20-64-årige indvandrere (primært muslimer – red. 24NYT) ved udgangen af 2022 i et eller andet omfang i beskæftigelse mod ca. 50 pct. for 10 år siden.
24NYT har bedt DI om at forklare, hvordan ”i et eller andet omfang” skal forstås. Ifølge DI’s forklaring ”er alle, som har haft en lønudbetaling fra en arbejdsgiver i måneden, medregnet som beskæftigede, og det spiller her ikke nogen rolle, hvor mange timers beskæftigelse, der er tale om. En person, der arbejder 1 timer om måneden regnes her lige så meget som beskæftiget som en, der arbejder 160 timer. Hovedsagen er, at man har en tilknytning til et job”.
DI har med andre ord valgt at ”dokumentere” den i Danmark dominerende fortælling om den succesfulde integration af ikke-vestlige (primært muslimske) indvandrere ved at bruge en mærkværdig statistisk metode, hvor en indvandrer, der kun arbejder 1 time om måneden, regnes for beskæftiget.
Om beskæftigelsesfrekvensen for de herboende muslimske migranter er steget eller faldet, er det derfor ingen der ved. For mens regeringens og erhvervslivets propagandamagere ikke kan få armene ned over den succesfulde integration af muslimske indvandrere, tegner Børsen et modsatrettet billede. Her kunne man i 2021 læse, at ”i de sidste 12 år har andelen af indvandrere i arbejde stået næsten bomstille”.
Det eneste faste holdepunkt, vi har, er derfor Finansministeriets fremskrivning fra maj 2018, som fastslår, at prisen for den fejlslagne integration af muslimske migranter er 33-36 mia. kr. netto (ca. 90 mio. brutto) om året – og at den vil være uændret frem til 2100 (sic!).
Det siger sig selv, at hvis der var hold i påstanden om, at integrationen af de herboende muslimer er en succes, ville succesen have ført til en gradvis reduktion i statens udgift til den muslimske indvandring. Men det er ikke sket – og vil ifølge Finansministeriet ikke ske i dette århundrede.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)