Når heroin, kokain eller cannabis forsvinder fra blodet, kan det stadig findes i tandsten på tænderne.
Faktisk kan brugen af euforiserende stoffer og lægemidler spores i tandsten på skeletter flere hundrede år efter, at stoffet blev indtaget. Det har forskere fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet opdaget i et samarbejde med hollandske arkæologer.
Forskere på Institut for Retsmedicin har udviklet en meget specifik analysemetode, som kan påvise stoffer i helt ned til 1 mg tandsten.
Som en del af de analyser, der udføres ved rutinemæssige obduktioner, har forskerne i Aarhus indsamlet tandsten fra 10 afdøde, som havde haft et forbrug af forskellige stoffer.
I alt fandt forskerne 131 fund indlejret i tandstenen fra de 10 afdøde – det var flere end i blodet. Der var god overensstemmelse mellem fundene i de afdødes tandsten og blod, men tandstenen indeholdt også stoffer som heroin og forstadiet til THC (et psykoaktivt stof i hamp-planten), der normalt ikke kan måles i blodprøver.
Fortidens dårlige mundhygiejne er en gevinst i dag
”Det er nyt, at man undersøger tandsten for lægemidler og misbrugsstoffer ved hjælp af kemisk analyse, og det har spændende perspektiver,” siger adj. professor Dorthe Arenholt Bindslev fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelserne.
Metoden er især interessant set med arkæologiske briller, da arkæologer hidtil primært har måttet nøjes med at undersøge krukker og piber, hvis de ville vide, hvad fortidens mennesker brugte til at dulme smerter eller opnå en rus. På grund af fortidens dårlige mundhygiejne er der masser af tandsten på arkæologisk materiale, og det kan nu være med til at afdække livsførelsen hos det enkelte individ. Man kan undersøge tandsten på historiske skeletter med knoglebrud, rodbetændelse eller andre smertefulde lidelser og måske komme med et bud på, hvordan smerterne blev forsøgt lindret.
”Undersøgelserne kan kaste et helt nyt lys over aspekter af levevis og helbredstilstand hos fortidens mennesker, som vi i dag kun gætter på. Det er oplagt at undersøge vikingekranier for de hallucinerende stoffer, man mener, de periodevis har indtaget – f.eks. stoffer fra svampe og natskyggeplanter som bulmeurt,” siger Dorthe Arenholt Bindslev.
Metoden er nu blevet anvendt på tandsten fra hollandske skelletter fra 1800-tallet, som viste sig at indeholde flere stoffer – resultater som endnu ikke er publiceret.
Kan muligvis også bruges inden for retsmedicin
Selvom tandhygiejnen er væsentlig bedre i dag, kan opdagelsen i særlige tilfælde også bruges inden for retsmedicin – f.eks. i sager, hvor der er behov for at lede efter stoffer indtaget for længere tid siden.
”Her kan metoden måske have en supplerende funktion. Men det store perspektiv er inden for arkæologi” siger han.
Resultatet har fået omtale i det anerkendte amerikanske forskningsrettede nyhedsmedie Science: https://www.sciencemag.org/news/2021/01/tooth-tartar-could-uncover-drug-habits-ancient-people
Bag om forskningsresultatet
- Der er tale om et valideringsstudie af påvisning af lægemidler og misbrugsstoffer i tandsten fra afdøde.
- Bjørn Peare Bartholdy og Amanda Henry, Leiden Universitet, Holland er eksterne samarbejdspartnere.
- Studiet har ikke modtaget ekstern funding.
- Direkte abstract for den videnskabelige artikel bragt i ScienceDirect kan findes her: Entrapment of drugs in dental calculus – Detection validation based on test results from post-mortem investigations – ScienceDirect