Site icon 24NYT

TDC taber milliarder

Pengene vælter fortsat – og i stigende grad – ud af landets største telekoncern, TDC. Et netop offentliggjort regnskab fra det øverste led i den komplicerede holdingstruktur bag de to TDC-selskaber, TDC Net og Nuuday, viser blodrøde tal på bundlinjen, skriver Børsen.

”TDC forlader således 2024 med et tab på 3,4 mia. kr. før skat – det næststørste underskud i de seneste fem år. Her har TDC været ejet af den australske kapitalfond Macquarie og de danske pensionsselskaber ATP, PKA og PFA. De købte i 2018 TDC af børsen for ca. 40 mia. kr. Ikke siden har teleselskabet præsenteret et overskud.

Status over de seneste fem år er et samlet underskud på 14,3 mia. kr., viser regnskabet. Her kan man også læse, at omsætningen står stille, mens indtjeningen er faldet med 2,5 pct. Det scenarie ventes at fortsætte i 2025, ifølge TDC”.

Exit mobile version