”Jeg burde være din Adam, men jeg er snarere en falden engel” – siger Frankensteins uhyre til sin skaber. Før syndefaldet startede Facebook og Youtube med at demokratisere og udvide rammerne for den offentlige debat. Nu gør de det modsatte. Facebook blevet en falden engel – et censuruhyre.
”Facebook er et monster” – skrev også Euromans politisk korrekte chefredaktør Karl Erik Stougaard 12.01. 2018, men her med den modsatte hensigt i en slet skjult opfordring til endnu mere politisk censur på sociale medier – som sædvanlig med henvisning til en angivelig trussel fra farlige russiske internettrolde o. lign.
”Det frie ord er i frit fald i Silicon Valley” – skrev historikeren Niall Ferguson i sidste uge. Ifølge Ferguson udnytter techgiganterne huller i amerikansk lovgivning til at udøve politisk censur på deres platforme. På den ene side er techgiganterne juridisk undtaget fra den amerikanske forfatnings forbud mod begrænsninger i ytringsfriheden, fordi it-selskaberne ikke formelt set er ”udgivere” på samme måde som traditionelle medier. På den anden side optræder techgiganterne i høj grad og netop som udgivere, når de udøver censur. Ferguson bemærker, at der for tiden føres ”en stor debat i Washington om, hvorvidt man skal splitte de store IT-selskaber op ved at genoplive eller reformere anti-trust lovene”. Onsdag 19.06. 2019 foreslog den republikanske senator John Hawley ny lovgivning i Kongressen for at imødegå techgiganternes politisk motiverede censur på sociale medier. Et debat, som Trykkefrihedsselskabet også har forsøgt at rejse i Danmark .
Samtidig er der fra mainstreammedier og magthavere en modsat bevægelse for endnu mere politisk censur, som synes at sætte techgiganterne under voldsomt pres – også i Danmark. Det sidste fremgik indirekte ved et debatmøde om ”falske nyheder” og sociale medier i april 2019, hvor Facebooks danske repræsentanter Martin Ruby og Peter Münster talte utilsløret for mere politisk censur på Facebook, idet de som begrundelse for IT-gigantens stigende censurindgreb henviste til Trumps valgsejr – som om det i sig selv var et slående argument for at begrænse ytringsfriheden.
Niall Ferguson er selv forbeholden overfor ny anti-trust lovgivning, der decideret bryder it-giganterne op i mindre enheder for at sikre fri konkurrence, men han kritiserer techgiganternes stigende pres på ytringsfriheden og udtrykker et fromt håb om andre former for lovgivningstiltag ”… som indskærper over for IT-giganterne, at de ikke må begrænse ytringsfriheden”.
Det sidste virker lidt naivt og usandsynligt. I hvert fald i Danmark, fordi mainstreammedier og magthavere sjældent er personligt ramt af techgiganternes politiske censur, der primært rettes mod nationalkonservative og EU- og islamkritikere på den politisk ukorrekte side i kulturkampen. Altså der, hvor venstrefløjen, borgerlige politikere og Journalistisk Venstreparti ikke befinder sig. Men spæde forsøg er i gang hinsides Atlanterhavet, hvor ikke blot alternative medier, men også etablerede politikere i Kongressen og i de amerikanske delstater kritisk drøfter techgiganternes monopolstatus og Facebooks skærpede censurpolitik.
Det kritiske fokus på techgiganternes udemokratiske censurpolitik blev forleden skærpet, da mediet Breitbart hævdede at være i besiddelse af lækkede interne Facebook-dokumenter, som afslører techgigantens vidtgående kriterier for censur og dens planer om yderligere politisk kontrol med den offentlige debat. Således har en såkaldt fløjteblæser – en intern Facebookmedarbejder med en demokratisk samvittighed – iflg. Breitbart afsløret uklare og tendensiøse kriterier, som Facebook selv bruger til at kategorisere grupper og personer som såkaldte ”had-agenter”, der skal censureres. Ifølge det lækkede dokument kan man blive kategoriseret som en ”had-agent”, der skal censureres, hvis man mener det forkerte, taler om de forkerte eller sågar har de forkerte tatoveringer. Facebook har f.eks. allerede censureret den konservative kommentator Milo Yannopoulos og islamkritikeren Tommy Robinson. Ifølge Facebooks lækkede “Hate Agent Policy Review” kan man falde indenfor “had-agent”-kategorien for ”private ytringer, der senere fremsættes offentligt”.
Her er altså lagt op til, at Facebooks politiske overvågning af folks private ytringer i lukkede Facebook-fora senere skulle kunne bruges politisk af Facebook til at censurere eller imødegå politiske modstandere, når de træder ud i offentligheden. Ifølge Breitbart blev Paul Joseph Watson kategoriseret af Facebook som en ”had-agent”, fordi han støttede og interviewede islamkritikeren Tommy Robinson i England, mens konservative debatører i Amerika som f.eks. Candace Owens og engelske politikere som Anne Marie Waters og Carl Benjamin også var på Facebooks sorte liste. Ifølge Breitbart er Facebooks definitioner af ”had” og ”hadefuld tale” så uklare og tendensiøse, at f.eks. politisk motiveret vold kun defineres som ”had”, hvis det går ud over bestemte samfundsgrupper – og ikke i al almindelighed. Det forklarer måske også, hvorfor Facebook censurerer demokratiske debatører som f.eks. Paul Joseph Watson, Milo Yannopoulos og Tommy Robinson, men omvendt tillader den voldelige gruppe Antifacistisk Aktion eller f.eks. gruppen Muslim Defence Leage, som for nylig brugte Facebook til at organisere et voldeligt overfald på et demokratisk EP-vælgermøde med Tomm Robinson i Oldham?
I Danmark oplevede en folketingskandidat for partiet Ny Borgerlige under den nyligt overståede valgkamp at blive censureret fra Facebook, fordi han om en politisk modstander havde anvendt det græske ord ”oikofob”. Episoden illustrerer den politiske tendens og vilkårligheden i Facebooks censurpolitik.
Techgiganternes stigende brug af åbenlys politisk motiveret censur aktualiserer mere end nogensinde spørgsmålet om politisk lovgivning for at sikre ytringsfriheden på sociale medier. I Texas behandler delstatens folkevalgte for tiden et interessant lovforslag, der gennem statsadvokaten skal gøre det muligt for borgerne at sagsøge techgiganter som feks. Facebook og Twitter, hvis de som sociale medier prætenderer at være upolitiske og ”åbne for alle idéer”, men samtidig i virkeligheden udøver censur og politisk motiverede indgreb i ytringsfriheden.
I Danmark har techgiganternes censurbestræbelser endnu ikke for alvor ramt folkevalgte politikere – ikke fra de gamle borgerlige og naturligvis slet ikke de venstreorienterede partier. Derfor er magthavere og mainstreammedier herhjemme da også ligeglade med techgiganternes politiske censur og det samme gælder en lang række NGO- foreninger og organisationer, som ellers hævder at interessere sig for ytringsfrihed. Man skal derfor ikke vente politiske tiltag til forsvar for ytringsfriheden på sociale medier i stil med det, der nu behandles i Amerika – slet ikke fra den nuværende regering. Det eneste man foreløbig kan håbe på er en demokratisk folkevandring væk fra techgiganterne og over i alternative fora som f.eks. Bitchute og Telegram. Den opfordring skal herfra lyde: opret en profil på Telegram og Bitchute – før du bliver sortlistet af Facebooks censurmafia.