Site icon 24NYT

Teenagere dømt i sag om falske bankbude

Foto: Niclas Jessen

To mænd på 17 og 19 år blev i dag idømt seks måneders fængsel for at udgive sig for at være bankbude over for en række ofre, som udleverede betalingskort og fik franarret kontantbeløb.

 

 

To unge mænd fra Brande er i dag ved byretten i Herning blevet idømt hver seks måneders fængsel.

De unge mænd var tiltalt for en stribe forhold om bedrageri og databedrageri. Over to dage i juni måned i år har de i fællesskab mindst 11 gange udgivet sig for at være ansat i bank over for en borger.

Det er lykkes for de dømte at franarre otte borgere betalingskort og koden til kortet. I et enkelt tilfælde fik de også udleveret et kontant beløb. Med kort og kode har den 19-årige og den 17-årige hævet tusindvis af kroner fra deres ofres konti.

I alt er de to unge mænd dømt for at have bedraget deres otte ofre for samlet cirka 90.000 kroner. Dertil kommer en række forhold om forsøg på bedrageri, hvor bedrageriet mislykkedes, fordi ofret fattede mistanke.

De to mænd modtog dommene.

 

Hvis man bliver udsat for lignende forsøg på svindel, så følg disse gode råd:

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!