Tesfayes Hjemrejsestyrelse er et kæmpe bluffnummer

Ifølge Berlingske er Mattias Tesfaye (S), som nu kalder sig ”hjemrejseminister”, stålsat på, at det kan lykkes for ham at få afviste syriske asylansøgere til frivilligt at rejse hjem. Der er dog en udbredt bekymring , at mange af syrerne ikke rejser frivilligt hjem og derfor vil havne i et ingenmandsland på landets udrejsecentre i årevis.

”Selvom politikerne har understreget, at der er tale om ’midlertidig beskyttelse’ af mennesker på flugt, og man endda har udarbejdet en særlig lov om det, så bliver deres ophold ofte permanent alene på grund af årene, der går.

Når flygtninge på grund af langvarig konflikt i deres hjemland har været i Danmark i syv, ti eller 15 år, har lært sproget, fået en uddannelse og måske et job, børn og en ægtefælle, så er det sin sag at sende dem hjem til et land, som de ikke længere har den store tilknytning til. Det har vist sig gang på gang. Sådan gik det med flygtninge fra Bosnien og Kosovo og før dem fra andre konfliktområder”.

24NYT: Skiftende regeringer har nemlig i årevis forsøgt at løse problemet med hjemsendelser, og der er intet, der tyder på, at det bliver anderledes under den socialdemokratiske regering. Etableringen af den nye Hjemrejsestyrelse skal bilde godtroende danskere ind, at S fører en håndfast og stram asyl- og udlændingepolitik. Tesfayes Hjemrejsestyrelse er imidlertid ikke andet end et beskæftigelsesprojekt for styrelsens 250 ansatte og et symbolpolitisk blålys, der ikke ændrer ved megatrenden, som er, at antallet af muslimer i dette land stiger støt, at integrationen er en fiasko, og at det danske samfund islamiseres mere og mere i takt med, at antallet af muslimer stiger. Læs mere her.