Anklagemyndigheden ved Midt og Vestjyllands Politi har nu sendt en sag mod en tidligere kommunaldirektør i Struer til retten i Holstebro.
En tidligere kommunaldirektør i Struer Kommune er sigtet for mandatsvig ved uberettiget at have brugt et kommunalt kreditkort 174 gange. Forbruget er på 123.098 kroner i alt.
Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om fængselsstraf. Desuden vil der på vegne af Struer Kommune blive nedlagt påstand om erstatning.
Sagen er endnu ikke berammet.