VORDINGBORG:
Politiets efterforskning førte onsdag frem til, at en 38-årig mand fra Vordingborg blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, der handler om sex med børn under 15 år. Via Messenger har den sigtede tilbudt en kun 13-årig pige penge, hash og kokain for sex. Den 38-årige blev afhørt på politistationen i Næstved; han nægter sig skyldig.