Små killinger er søde og de vokser hurtigt. Allerede inden for det første leveår er katten kønsmoden og har andre behov, end den havde som killing.
Ifølge Fødevarestyrelsen, kan det være en god idé at få sin hunkat steriliseret, hvis man ikke ønsker sig et kuld killinger eller sin hankat kastreres, så den får en mere rolig adfærd. Kastrering betyder til gengæld, at kattens ernæringsbehov ændrer sig.
Royal Canins dyrlæge svarer på de mest almindelige spørgsmål om kastrering, og hvad dyreejere bør tænke på, når kattens stofskifte ændrer sig.
– Kastrering har flere fordele og kan blandt andet øge kattens levetid, forebygge uønskede kuld og indirekte også forebygge hjemløshed blandt katte. Men kastration har ofte også en langsigtet effekt på kattens stofskifte og ernæringsbehov som man bør være opmærksom på, forklarer Karin Eliasson, dyrlæge hos Royal Canin.
Kattens stofskifte kan stort set ændre sig natten over, efter at katten er blevet kastreret. Appetitten kan også øge med 20-25 procent, mens det faktiske energiforbrug kan falde med op til 30 procent. Det betyder, at det bliver meget let for katten at spise for meget og lagre den ekstra energi som fedt. Kastrerede katte har derfor stor risiko for at blive overvægtige, hvilket igen kan føre til alvorlige helbredsproblemer.
– For at hjælpe katten med at holde en sund vægt, bør fodermængden tilpasses og der kan være behov for at skifte til et foder med et lavere energiindhold, som samtidig kan holde katten mæt, siger Karin Eliasson.
Dyrlægen besvarer nogle af de mest almindelige spørgsmål om kastrering
I hvilken alder bør jeg kastrere min kat?
Kastrering bør tidligst udføres fra 4-måneders alderen (da killingen i denne alder har udviklet vaccinationsbeskyttelse), men det anbefales at udføres inden katten bliver kønsmoden. Hunkatte kommer i løbetid ofte for første gang, når de er seks til ni måneder gamle, men det kan ske tidligere eller senere. Konstante høje mjav, rastløshed, nedsat appetit, rulning eller gnidning mod ben eller møbler er typiske tegn på, at hunkatten er i løbetid. Hun kan også indtage parringsposition, hvis du berører ryggen. Hankatte kan blive kønsmodne fra fem til seks måneders alderen og kan derefter begynde at lede efter en mage.
Hvilken mad skal jeg give min kastrerede kat?
Da energibehovet ofte falder, og appetitten ofte stiger i forbindelse med kastration, er det vigtigt at vælge et foder, der er tillpasset kastrerede katte. Katte, der kastreres, før de er fuldt udvoksede, har brug for et foder, der understøtter væksten og samtidig hjælper med at opretholde en sund vægt. Op til seks måneders alderen anbefales et almindeligt killingefoder, selvom killingen er blevet kastreret, dog kan det være nødvendigt at justere portion størrelsen. Efter seks måneders alderen findes der specielt tilpasset foder til kastrerede killinger. Foder beregnet til voksne katte bør ikke gives før katten er fuldt udvokset, hvilket som regel er fra 1-års alderen afhængigt af racen.
Hvad gør jeg, hvis min kastrerede kat ikke holder op med at tigge?
Overvægt er en af de mest almindelige sundhedsrisici for katte. En kastreret kat kan godt forblive slank, men det kræver ofte disciplin omkring mad og motion. Gør det til en vane at veje portionerne og giv ikke mere, selvom katten beder om det. Følg med i hvordan kattens kropsvægt udvikler sig, så den ikke bliver for rund eller for smal. Kontakt din dyrlæge, hvis du føler dig usikker!
Hvordan ved jeg, om min kat er overvægtig?
Mellem 35-40 procent af alle katte i Danmark er overvægtige. For at reducere risikoen for at din killing bliver overvægtig, kan du bruge vækstdiagrammer i dialog med din dyrlæge.
Dette gør man i dag for at øge kattens værdi i samfundet:
- Ny lov om mærkning af katte
Den 1. juli 2021 trådte en ny lov i kraft om mærkning og registrering af katte i Danmark. Den nye lov indebærer at bortløbne katte som ikke er ID-mærket ikke længere skal fremlyses i 72 timer førend katten kan få et nyt hjem. Derudover skal bortløbne katte der er ID-mærket hentes inden for 24 timer af sin ejer, ellers risikerer man at miste ejerskabet af sin kat.