To 14-årige piger krænket – politiet efterlyser mand “udenlandsk af udseende”

Piger udsat for blotter i bus
En 14-årig pige anmeldte i torsdag, at hun og tre veninder onsdag var udsat for en blotter i en bus i Aarhus. Ifølge pigen tog veninderne en bus 100 fra Vejlby Centervej mod Odder omkring kl. 15.00.

En mand steg på ved Veri Centret og satte sig foran pigerne i bussen. Her trak han bukserne ned og rørte ved sit lem, mens han havde øjenkontakt med pigerne. Da pigerne stod af ved Tangkrogen, fulgte han, ifølge pigens forklaring, efter dem, og da de begyndte at løbe, løb han også. Først lidt længere henne vendte manden om.

Manden beskrives som:

  • Muligvis udenlandsk af udseende
  • Ca. 18-23 år
  • Ca. 175 cm høj, spinkel
  • Sort, kort hår
  • Spids næse, dun på overlæben
  • Havde runde sorte briller på med hvide striber på siden
  • Iført stram, army-grøn jakke og mørkeblå cowboybukser med mønster på syningerne
  • Bar lille, hvid Adidas-skuldertaske med lang rem

Har du set manden, eller har du en idé om, hvem han er, så kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)