Site icon 24NYT

To anholdt for drab

Foto: Rigspolitiet

Københavns Politi efterforsker sagen om en mand, der i nat blev fundet død på Vesterbro, som en drabssag. To mænd er tirsdag eftermiddag blevet anholdt og sigtet for drab.

En 48-årig herboende somalisk statsborger blev i nat fundet død på Vesterbro, og Københavns Politi vurderer, at manden har været udsat for en forbrydelse. Sagen efterforskes derfor som en drabssag, og på baggrund af en intens efterforskning har Københavns Politi tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet to mænd. De blev anholdt i København, men det er endnu uvist om begge vil blive fremstillet i grundlovsforhør.

Politiet modtog anmeldelse om sagen kl. 02.54, og både mand nat og torsdag morgen var politiet til stede i området nær Cirkeline Plads, som ligger i krydset ved Enghavevej og Ny Carlsbergvej. Det er blandt andet gennemgang af videoovervågning, der har ført til anholdelserne.

”Vi har foretaget en række efterforskningsmæssige skridt, som har ledt os i retning af de to anholdte. Vi mistænker dem for at have slået den 48-årige ihjel, formentlig i nærheden af det sted, hvor han blev fundet, men vi kan ikke udtale os om de nærmere omstændigheder,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi.

De pårørende til den afdøde er underrettet. Af hensyn til den fortsatte efterforskning vil anklagemyndigheden begære om lukkede døre ved onsdagens grundlovsforhør.

Derudover vil nærpolitiet onsdag morgen være til stede på Enghave Plads og ved Tove Ditlevsens Skole, hvor beboere og forældre til skoleeleverne kan komme forbi og tale med nærbetjentene om episoden.

Exit mobile version