To arabisk udseende mænd tæsker 18-årig med skilt

politi i uniform på alarmcentralen
Foto: Rigspolitiet.

18-årig fik slag med Til Salg-skilt af to gerningsmænd

En 18-årig mand mødte i går ind på politistationen for at anmelde et overfald begået i går kl. 18.00 på Haslevej i Åbyhøj. Den 18-årige mand var ifølge sin forklaring på vej hjem med buslinje 15, da to unge mænd satte sig over for ham.

Den ene satte sit ene ben imellem den 18-åriges ben. Da den 18-årige bad ham om at flytte det, blev manden og hans ven aggressive, og der opstod “dårlig stemning”.

De to mænd begyndte at skyde små papirsklumper efter den 18-årige, der gjorde det samme tilbage.

Efter lidt mundhuggeri stod den 18-årige af ved sit hjem, og de to mænd fra bussen fulgte efter. Her slog de den 18-årige i baghovedet med skæftet på en softgun og tog et Til Salg-skilt, der stod i nærheden og slog ham med. De to mænd stak af, og en ældre dame kom ud fra sit hus og hjalp den 18-årige hjem.

Den 18-årige fik ved overfaldet hudafskrabninger på maven og fik nogle flænger i hovedet, der skulle sys.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set overfaldet eller episoden i bussen – eller ved, hvem de to personer er. De beskrives som:

A:

  • Arabisk af udseende
  • Tynd
  • Højere end 175 cm høj
  • ca. 18 år
  • Kort hår i siderne, mørkt krøllet hår i toppen
  • Iført sort joggingtøj og sorte Nike-sko

B:

  • Arabisk af udseende
  • Tynd
  • Lyseblå øjne
  • ca. 18 år
  • Markeret ansigt
  • Iført mørk Armani dynjakke
Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb