To bandemedlemmer idømt 8 års fængsel – den ene idømmes også udvisning

To medlemmer af rockergruppen Satudarah er idømt 8 års fængsel for blandt andet grov vold.

To medlemmer af rockergruppen Satudarah på henholdsvis 28 og 29 år er  i en nævningesag ved Retten i Næstved begge blevet idømt 8 års fængsel, bl.a. for grov vold ved søndag den 7. januar sidste år i Næstved at have skudt en 23-årig mand i benene.

Begge de domfældte er tillige blevet idømt et opholdsforbud, der betyder, at de ikke de næste 8 år må opholde sig omkring gerningsstedet og i Satudarahs tilholdssted.

Endvidere blev den 29-årige udvist med indrejseforbud for bestandig.

Begge er forsat fængslet efter dom og begge har taget betænkningstid med hensyn til anke.

Specialanklager Skipper Pelle Falsled udtaler:
–          Den alvorlige straf afspejler efter min opfattelse det forhold, at bandemedlemmers skyderi i det offentlige rum, der skaber utryghed i befolkningen, er helt uacceptabelt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)