To børn dræbt af far i Kolding

Sydøstjyllands Politi fandt i går den 19. Marts 2018 kl. ca. 1645 tre døde på en adresse på Frydsvej i Kolding. Der var tale om en 35 årig mand og hans to børn, – en pige på 3 og en dreng på 5 år. Manden, der er børnenes far, boede på adressen.

Sydøstjyllands Politi har siden da efterforsket sagen. På baggrund af efterforskningen er det aktuelt politiets opfattelse, at den 35 årige far har dræbt de to børn og herefter begået selvmord.

Omstændighederne ved dødsfaldene gør, at Sydøstjyllands Politi ikke har yderligere oplysninger til offentligheden i sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)