I bededagene strandede to hvidnæser ud for Vestkysten med få kilometers afstand. En obduktion af hvalerne, der er i familie med delfiner, kan gøre os klogere på havpattedyrs almene sundhedstilstand.
Fem hvidnæser er inden for de seneste tre måneder strandet i Danmark. I bededagsferien blev specialdyrlæge, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, der er tilknyttet Aalborg Universitet, kaldt ud til to strandede hvidnæser.
Hvidnæsen hører under delfiner og ses hyppigt i danske farvande, men er mindre kendt end marsvinet, som den ofte forveksles med. En hvidnæsehan på 245 centimeter blev fundet ved Husby, og samtidig dukkede en hun på 250 centimeter op et par kilometer sydligere ved Vedersø Klit. De to hvidnæser blev obduceret på stedet af Aage Kristian Olsen Alstrup:
– Der er et sparsomt kendskab til hvidnæsernes biologi. Derfor er det meget vigtigt, at strandede hvidnæser og andre havpattedyr bliver registreret og obduceret, så vi kan få et bedre kendskab til deres biologi og sundhedstilstand. Vi kan kun blive klogere, hvis vi får hjælp til at finde de døde dyr. Så ser man et strandet havpattedyr, er det vigtigt at melde det ind til Beredskabet for Havpattedyr, siger specialdyrlæge og ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup, der selv er tilknyttet både dette beredskab og faldvildtordningen under Aalborg Universitet.
Resultaterne af obduktionen kommer til at indgå i en større undersøgelse af havpattedyrs sundhedstilstand. Fundet af de døde hvidnæser giver dermed vigtig ny viden til forskningen.
Dyrenes dødsårsag giver mere viden
Borgere, der finder strandede havpattedyr, kan komme i kontakt med Beredskabet for Havpattedyr ved at ringe til Fiskerimuseet, Naturstyrelsens lokale enheder eller ved at skrive til www.vildtsundhed.dk og fortælle, hvor dyrene er fundet. Obduktioner af havpattedyrene giver biologer og dyrlæger en mængde viden om dyrenes levevis og sundhedstilstand. Herunder, hvorvidt miljøfaktorer – som eksempelvis den øgede mængde plastik eller andre miljøfremmede stoffer – kan have indvirkning på havmiljøet og de store havpattedyr.
– Vi ved endnu ikke, om de to hvidnæser har fulgtes ad og er kommet i problemer. Vi ved til gengæld med sikkerhed, at dyrene ikke er døde af alderdom. Den unge han-hvidnæse havde en kraftig bughindebetændelse, som kan have kostet den livet. Mens dødsårsagen for hun-hvidnæsen endnu ikke er kendt og derfor vil blive undersøgt videre på laboratorierne hos DTU på Center for diagnostik, siger specialdyrlæge og ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup
Opsamlingsordninger i Danmark
Både Fiskerimuseet, AAU og DTU har etableret en såkaldt opsamlingsordning af havpattedyr. AAU og DTU har ikke bare opsamling af havpattedyr, men af alle vilde dyr som findes døde, og hvor man ikke kender dødsårsagen. Hvis man støder på et strandet havpattedyr, hvad enten det er dødt eller levende, så er det vigtigt, at man indberetter til enten Fiskerimuseets hovednummer 7612 2000, Naturstyrelsens lokale enheder https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder, eller til www.vildtsundhed.dk så hurtigt som muligt. Her vil man blive viderestillet til de relevante specialister, som vurderer, hvad der skal ske med det strandede havpattedyr.
Samarbejde omkring havpattedyrs sundhedstilstand
For at få mere viden om danske havpattedyr tog Fiskeri og Søfartsmuseet i 1991 initiativ til at foretage en systematisk registrering af strandede havpattedyr i Danmark. Registreringen foregår med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet og er et samarbejde mellem en lang række institutioner bl.a. Aalborg Universitet og DTU – Center for Diagnostik, som står for dyrlægekontrollen af strandede havpattedyr. AAU og DTU – Center for diagnostik har siden 2019 stået for faldvildtordningen, hvorunder også havpattedyr sorterer. Det danske havpattedyrberedskab er et samarbejde mellem en række forskere, som også inkluderer Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.