Mand stukket med kniv – Astersvej, Roskilde
Kl. 21.47 tordag fik politiet en melding om, at en 29-årig mand fra Roskilde var blevet stukket med kniv under en aftentur. Vidner til episoden har forklaret, at to personer kom kørende på en knallert, da den 29-årige forurettede påtalte kørslen. De to personer standsede, og efter lidt diskussion, opstod der tumult, hvor den 29-årige blev stukket med kniv.
Herefter kørte de to gerningsmænd videre på knallert, og den 29-årige blev senere kørt til Rigshospitalet til behandling for et knivstik i brystet. Politiet undersøgte området med flere patruljer samt hunde for at finde frem til gerningsmændene, men de er endnu ikke fundet. Derfor søger politiet vidner til episoden på Astersvej i Roskilde omkring kl. 21.45 torsdag aften.
De to personer på knallerten beskrives som:
A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: slikhår til skulderen, sort fuldskæg., Iført: sort tøj, Bevæbning: Kniv
B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Iført: Sort tøj.
Oplysninger til sagen skal rettes til Midt- og Vestsjællands Politi på 114 eller 4635 1448
Den forurettede er uden for livsfare.