Site icon 24NYT

To kvinder sigtet for vold

Arkivbillede.

VÆGGERLØSE: 

Sent i går aftes kort før midnat blev politiet kaldt ud til noget tumult og slagsmål mellem flere personer på Marielyst Strandvej i Væggerløse. Da patruljen kom frem traf patruljen flere personer, som blev bedt om at gå hver til sit. Det havde en 41-årig kvinde fra København imidlertid meget svært ved at forstå.

I stedet angreb hun en politibetjent, som hun rev i håret. Den 41-årige blev derfor anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand. Hun blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt hash i hendes taske. Kort efter klokken 0.12 tikkede en besked ind om at et ungt par kort derfra var blevet udsat for vold af en kvinde, der havde slået dem begge i ansigtet. Kvindens signalement svarede til en af de personer, som var med i den gruppe, der havde skabt uro på Marielyst Strandvej lidt tidligere, og politiet fandt lidt senere på natten frem til en 47-årig kvinde fra Brønshøj, som blev anholdt og sigtet for vold.

 

Exit mobile version