To mænd dømt for røveri og forsøg på røveri. Den ene er dømt til udvisning

To kiosker og et supermarked blev udsat for røveri og forsøg på røveri i januar 2020. Nu er to mand dømt i sagerne. Begge blev de dømt for to røverier og to forsøg på røveri og idømt hhv. 3 år og 6 måneders fængsel og 2 år og 6 måneders fængsel.

Begge de dømte mænd er i tyverne.

Gerningsmanden der blev idømt 2 år og 6 måneders fængsel havde desuden begået forholdende, mens han var udeblevet efter udgang fra fængslet.

Den anden mand er fra Kosovo og er ikke dansk statsborger. Han blev idømt udvisning for bestandigt når straffen på 3 år og 6 måneder er afsonet.

I alt 4 mænd var tiltalt i sagen vedrørende røverierne der fandt sted i januar 2020 ved  et røveri mod en kiosk i Svendborg den 10. januar 2020 – et røveriforsøg mod en kiosk i Middelfart den 20. januar 2020 samt et forsøg på røveri og et røveri mod Superbrugsen i Egeskov i Fredericia hhv. den 18. og den 21. januar 2020. Udbyttet ved røverierne var kontanter og cigaretter. Ved det sidste røveri blev der også stjålet spiritus.

De to øvrige tiltalte blev frifundet for forholdene vedrørende røverierne, men dømt i nogle mindre forhold. De fik hhv. 4 måneder og 7 måneders fængsel.

Anklager Andreas Dahl fra Fyns Politi siger om dommen: ”Jeg har noteret mig, at Retten har vurderet beviserne anderledes end anklagemyndigheden for så vidt angår to af de tiltalte, og det tager vi nu til efterretning. Jeg er tilfreds med, at retten vurderede, at kriminalitet af denne grovhed, skal resultere i udvisning for bestandigt, som påstået af anklagemyndigheden”.

LÆS OGSÅ:  Fik tæsk af gruppe af indvandrere – kunne ikke betale 2000 kroner for at få sin egen mobiltelefon tilbage

Den ene gerningsmand til røverierne ankede i forbindelse med domsafsigelsen til frifindelse, mens den anden udbad sig betænkningstid.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)