Site icon 24NYT

To mænd dræbt i Vemmelev og Ruds – Nu melder politiet nyt ud

Arkivbillede.

Status på sagen om drabene fra Vemmelev og Ruds-Vedby

I sagen om drabene på to mænd i hhv. Ruds Vedby den 20. april og i Vemmelev den 16. juni i år blev der efter få dages intensiv efterforskning anholdt to mænd den 21. juni. De blev begge sigtet for drab og senere varetægtsfængslet. Der er tale om en 42-årig mand fra Korsør og en 34-årig mand fra Sneslev.

Siden varetægtsfængslingen er efterforskningen mod de to mænds gøren og laden fortsat. Den omfattende efterforskning har bl.a. afdækket nye sigtelser, og begge mænd er efterfølgende sigtet for et hjemmerøveri i Skibby med et oversavet jagtgevær den 1. juni i år.

– Vores efterforskning tegner et meget bekymrende billede af de to anholdte, som vi mistænker for at være indblandet i flere andre alvorlige og grove forbrydelser ud over de to drab og hjemmerøveriet i Skibby. Så vi fortsætter med en dybdegående efterforskning mod de to mænd ind til alle kort i sagen er blevet vendt, fortæller politiinspektør Kim Kliver.

Efterforskningens resultater holdes tæt ind til kroppen, da politiet fortsat finder vidner, der skal afhøres. Men så snart det er muligt at give flere oplysninger vil Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sende yderligere information ud.

Exit mobile version